Annonce
Udland

Fængslet efter angreb på kongres i pelshue og bar overkrop

Han hedder Jacob Anthony Chansley, men kendes bedre som Jake Angeli eller Q-shamanen. Han blev lørdag anholdt for at tage del i den voldelige indtrængen i USA's kongres onsdag. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix

Tre er lørdag fængslet efter storm på USA's kongresbygning. Den ene stjal kongresformands talerstol.

En 36-årig mand fra Florida er under stormen på USA's kongres blevet fotograferet på vej væk med en talerstol, han netop har stjålet.

Talerstolen tilhører formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi.

Adam Christian Johnson blev natten til lørdag dansk tid anholdt på begæring af de føderale myndigheder. Det oplyser USA's justitsministerium.

Han er en blandt tre anholdte lørdag, hedder det.

Mest kendt af de tre er Jacob Anthony Chansley. Han kendes også som Jake Angeli eller QAnon-shamanen - opkaldt efter en bevægelse af konspirationsteoretikere.

- Chansley er blevet taget i forvaring i dag, lyder det fra justitsministeriet. Han er sigtet for ulovlig og voldelig indtrængen i USA's kongresbygning.

Han var onsdag med til stormen på Kongressen i bar overkrop, klædt i pelshue med horn, ansigtet malet i det amerikanske flags farver og udstyret med et spyd. Fem mennesker mistede livet under angrebet, herunder en betjent.

Efter angrebet onsdag på The Capitol, der huser Kongressens to kamre, har USA's forbundspoliti (FBI) bedt USA's borgere om hjælp til at identificere angriberne.

De var højreradikale tilhængere af Donald Trump. Præsidenten havde kort før under en tale ude foran Det Hvide Hus opfordret dem til at protestere ved kongresbygningen.

Der findes et væld af mobiloptagelser af de mange, der trængte ind i bygningen og sendte politiet på et kaotisk tilbagetog. Det var, mens de to kamre i Kongressen var i gang med at bekræfte, at demokraten Joe Biden bliver USA's næste præsident.

Trump hævder - uden beviser - at valgsvindel er årsagen til, at Biden vandt.

Den 36-årige Johnson er blevet genkendt som manden, der stjal Pelosis talerstol. Både på de sociale medier og af den lille avis Bradenton Herald. Han kommer fra landsbyen Parrish syd for den større by Tampa i Florida.

Her bor han sammen med sin kone og fem børn, oplyser avisen. Han har arbejde som møbelsnedker.

En fotograf i Bradenton, Allan Mastel, siger, at han er blevet kontaktet af FBI om den 36-årige. Han beskriver Johnson som en person med "ekstreme højreorienterede synspunkter".

Bradenton Herald skriver, at Johnson risikerer op til 10 års fængsel for tyveri og ulovlig indtrængen i Kongressen.

Lørdag sidder han fængslet i Pinella County i Florida. Løsladelse mod kaution er ikke en mulighed.

Den 36-årige Adam Christian Johnson fotograferet onsdag på vej gennem rotundaen i USA's kongresbygning. I armene har han den stjålne talerstol, der tilhører formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi. Foto: Win Mcnamee/Ritzau Scanpix
Justitsministerium i USA om tre anholdte efter kongresindtrængen
  • Optøjer i USA
    Han hedder Jacob Anthony Chansley, men kendes bedre som Jake Angeli eller Q-shamanen. Han blev lørdag anholdt for at tage del i den voldelige indtrængen i USA's kongres onsdag. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
  • Congress Holds Joint Session To Ratify 2020 Presidential Election
    Den 36-årige Adam Christian Johnson fotograferet onsdag på vej gennem rotundaen i USA's kongresbygning. I armene har han den stjålne talerstol, der tilhører formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi. Foto: Win Mcnamee/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år