Science fiction-genren har mistet en af sine helt store stjerner, efter at den amerikanske forfatter Ray Bradbury onsdag er gået bort, 91 år gammel. Det fortæller hans barnebarn til nyhedsbureauet AFP.
Ray Bradbury fik i løbet af sin karriere, der har strakt sig over syv årtier, udgivet flere end 500 romaner, noveller, teaterstykker og digte.
Men det er frem for alt ét værk, der sikrede ham en plads i verdenslitteraturen, nemlig Fahrenheit 451 om ytringsfrihed, totalitarisme og censur.
Den nu afdøde Ray Bradbury skrev sit mesterværk i 1953 om en fremtid, hvor bøger er forbudt. Brandmænd rykker ud for at sætte ild til skjulte bøger, og Fahrenheit 451 er den temperatur, der får papir til at antænde.
Bogen blev anset som den mest skræmmende fremtidsfabel om kommunistiske regimer siden George Orwells "1984".
Men som al stor litteratur handler Fahrenheit 451 også om kærlighed, hvad den franske instruktør Francois Truffaut betoner i sin filmatisering af romanen i 1966.
Mens Bradbury var glad for Truffauts film, blev han rasende på filminstruktøren Michael Moore, som han beskylder for litterært tyveri med den guldpalmebelønnede film "Fahrenheit 9/11".
Bradbury blev også kaldt den moderne science fictions bedstefar.
Et skelsættende gennembrud fik han i 1950 med Krøniker fra Mars, hvor han vender begreberne på hovedet ved, at det er jordboere, der invaderer en blid, avanceret og telepatisk planet. Men koloniseringen fører til en massiv atomkrig mod Jorden.
Ray Bradbury skrev manuskriptet til John Houstons filmatisering af Moby Dick - men han skrev også børnebøger og krimier, og han vedgik gerne, at ikke kun store forfattere, men også tegneserier, B-film og pulp fiction, har betydet meget for ham.
Blandt flere andre af hans bøger, der er oversat til dansk, er "Den illustrerede mand", "Ondt er da på vej herned" og "Mælkebøttevin".
/ritzau/