Annonce
Udland

FAKTA: Californien-skyderi er det seneste i en lang række

Skudepisode i San Bernardino er den dødeligste af slagsen siden skyderi på skolen Sandy Hook i 2012.

Mindst 14 mennesker er ifølge politiet i den amerikanske by San Bernardino, Californien, døde, efter at gerningsmænd onsdag aften dansk tid åbnede ild mod Inland Regional Center - et center for udviklingshæmmede - inden de flygtede.

Her er en oversigt over de mest dødelige skudepisoder i USA de seneste 25 år:

* 16. oktober 1991: En mand i byen Kileen, Texas, skyder og dræber 23 personer i en restaurant, inden han dræber sig selv.

* 29. juli 1999: To teenagedrenge dræber 12 klassekammerater og en lærer med skydevåben på Columbine High School i Littleton, Colorado, inden de tager livet af sig selv.

* 29. juli 1999: En børsmægler går amok i Atlanta, Georgia, og dræber 12 mennesker inklusive sin kone og to børn, før han tager sit eget liv.

* 21. marts 2005: En teenagedreng fra Red Lake, Minnesota, dræber to personer på sin bedstefars plejehjem, der ligger i et indianerreservat, inden han tager hen på sin skole og dræber syv andre. Han begår herefter selvmord.

* 16. april 2007: En elev på Virginia Tech University i Blacksburg, Virginia, går amok med et skydevåben og dræber 32 personer, inden han skyder sig selv.

* 24. december 2008: En mand, der er klædt som julemanden, åbner ild mod en familiefest i Covina, Californien, og sætter derefter ild til huset. Ni mennesker omkommer, og gerningsmanden begår selvmord.

* 3. april 2009: Et center for immigranter i Binghamton, New York, bliver angrebet af en person bevæbnet med skydevåben. 13 mennesker dør.

* 5. november 2009: En psykiater i den amerikanske hær, major Nidal Hasan, åbner ild på sin egen militærbase i Fort Hood, Texas. Skuddene dræber 13 og sårer 42, inden politiet overmander ham.

* 2. april 2012: En mandlig sygeplejerskestuderende dræber syv mennesker på et kristent universitet i Oikos, Californien.

* 20. juli 2012: Under en premiere på en Batman-film åbner en mand ild i en biograf og dræber 12 mennesker i Aurora, Colorado.

* 5. august 2012: En veteran fra den amerikanske hær, der er tilhænger af overherredømme til hvide mennesker, dræber seks personer og sårer fire andre foran et Sikh-tempel i byen Oak Creek i Wisconsin, før han tager sit eget liv.

* 14. december 2012: En ung mand dræber 26 personer - heriblandt 20 børn - på Sandy Hook Elementary School i Newton, Connecticut. Blandt de dræbte er også gerningsmandens egen mor. Manden begår selvmord.

* 26. juli 2013: En bevæbnet mand dræber seks personer i en skudepisode i en boligblok i Miami, Florida. Han tager derefter to personer som gidsler, inden politiet dræber ham efter længere tids gidseltagning.

* 16. september 2013: 12 bliver dræbt på en flådebase i den amerikanske hovedstad, Washington, da en bevæbnet person går amok med et skydevåben. Gerningsmanden bliver dræbt af politiet.

* 17. juni 2015: En hvid mand dræber ni personer ved en historisk kirke med en hovedsagelig sort menighed i Charleston, South Carolina.

* 1. oktober 2015: Et college i Roseburg, Oregon, bliver scene for en skudepisode, da en bevæbnet mand dræber ni mennesker og sårer adskillige andre, før han begår selvmord.

* 2. december 2015: Gerningsmænd stormer et handicapcenter i San Bernardino, Californien, og efterlader mindst 14 døde og et lignende antal alvorligt sårede.

Kilde: AFP

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem