* USA støder torsdag ind i det såkaldte gældsloft på 16.700 milliarder dollar eller cirka 92.000 milliarder kroner.
* Gældsloftet udtrykker det maksimale beløb, som USA kan optage lån for.
* Lån optages typisk ved at udstede statsobligationer. Det vil sige, at der er nogen, som køber statsobligationerne - Kina eksempelvis - og de forventer at få et afkast.
* USA skal altså råde over tilstrækkelige midler, så gæld kan indfries, og køberne af statsobligationer kan få deres afkast.
* Det kan sikres ved at udstede nye statsobligationer. Det er nødvendigt, for USA's gæld stiger løbende - og det er ikke nødvendigvis farligt i sig selv, så længe økonomien vokser.
* Det er den amerikanske kongres, der har bemyndigelsen til at hæve gældsloftet. Det har tidligere været en formssag af den indlysende grund, at USA skal være i stand til at betale sine regninger.
* Republikanerne, som har flertallet i Repræsentanternes Hus, har imidlertid fremsat en række betingelser om blandt andet sundhedsreformen Obamacare og niveauet for offentlige udgifter for at ville stemme for en forhøjelse af gældsloftet.
* Hvis gældsloftet ikke bliver hævet på grund af politisk uenighed, vil USA ikke være i stand til garantere afkastet på en del af sin gæld. Det kan blive nødvendigt at annullere store regeringskontrakter, og det kan komme på tale at fastfryse udgifter til folkepension og sygesikring til ældre og fattige.
* De fleste økonomiske eksperter er enige om, at en sådan usikkerhed vil skabe kaos på de finansielle markeder og kaste verden ud i en ny økonomisk krise.
* En række økonomer gætter på, at det kan skære fem til syv procent af den amerikanske økonomi og sende USA i dyb recession.
* I så fald vil resten af verden sandsynligvis følge efter.
* Da USA i 2011 kom tæt på ikke at forlænge sit gældsloft, reagerede kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor's ved at sænke den amerikanske kreditværdighed.
/ritzau/