De fire skandinaviske landes velfærdssystemer er under pres.
Fire kendere af nordiske forhold svarer på følgende spørgsmål:
Bliver vi nødt til at ændre velfærdssystemet på grund af de mange flygtninge og migranter, der bliver ved med at komme?
- Hvis der bliver ved med at komme så mange, vil vi hurtigt blive nødt til at skære voldsomt ned på andre ting. Det kan ikke undgå at ramme velfærd, eksempelvis skoler, hospitaler.
(Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor på Københavns Universitet, historiker og kender af nordiske forhold)
- Nej, ikke foreløbig. Både Norge og de andre nordiske lande er meget velstående velfærdssystemer, der tåler en ganske stor flygtningetilstrømning, før vi må gøre noget drastisk.
(Anne Britt Djuve, forskningschef ved forskningsstiftelsen Fafo i Oslo, Norge)
- Det høje antal flygtningeindvandrere er yderligere et argument for reformer af velfærdssystemet i en retning, der øger den økonomiske drivkraft for at arbejde. Sådanne reformer er der i hvert fald brug for i Finland.
(Juhana Vartiainen, socialdemokratisk medlem af rigsdagen i Finland. Tidligere generaldirektør for det økonomiske institut Vatt og tidligere forskningschef på Konjunkturinstituttet i Sverige)
- Absolut ikke. Vel er der en kraftig stigning i antallet af asylansøgere, men indtil nu er der ikke tale om revolutionerende tal. Skulle de seneste måneders tal fortsætte i et helt år, vil vi stå i en ny situation. Men vi ved ikke, om det vil ske.
(Joakim Ruist, nationaløkonom og migrationsforsker ved Handelshøjskolen i Göteborg, Sverige)
Kilder: Ritzau, TT, NTB, FNB