Polernes is smelter stadig hurtigere, og havenes vandstand stiger dramatisk inden år 2100, siger klimapanel.
En ny rapport fra FN's Klimapanel (IPCC) kortlægger klimaforandringernes indvirkning på Jordens oceaner og isdækkede områder (kryosfæren).
"Special report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate", hedder rapporten.
Den konkluderer, at afsmeltningen af iskapper og gletsjere vil fortsætte med øget hastighed. Vandstanden i havene vil fortsat stige, og permafrosne områder tø op. Det vil påvirke livet for over en milliard mennesker.
Her er nogle af IPCC's vigtigste konklusioner:
* I 1900-tallet steg vandstanden i havene omkring 15 centimeter. Nu sker havstigningen dobbelt så hurtigt med 3,6 millimeter årligt, og tempoet øges.
* Det er ikke mindst accelereret smeltning af indlandsisen på Grønland og Antarktis, der får havene til at stige.
* Selv hvis den globale CO2-udledning begrænses kraftigt, og temperaturstigningen holdes under 2 grader celsius, må man imødese havstigninger på 30-60 centimeter inden år 2100.
* I et scenarie, hvor CO2-udledningen fortsat vokser, kan havene stige mellem 60 og 110 centimeter. Havstigningen fortsætter i århundreder med flere centimeter årligt.
* Områder på den nordlige halvkugle, hvor der i dag er permafrost, vil tø op og frigøre CO2 og metan til skade for klimaet. Omkring 25 procent af arealet med permafrost vil tø ned til tre-fire meters dybde i 2100. Ved fortsat øget CO2-udslip vil det gælde 70 procent af det permafrosne område.
* Smeltende gletsjere og optøede permafrostzoner vil øge risikoen for jordskred, laviner og oversvømmelser.
* Voldsomme oversvømmelser efter stormbølger, der hidtil er betragtet som "100 årshændelser", kan omkring 2050 ske hvert år. Værst er risikoen i troperne.
* Forsuringen af havene øges, fordi havene optager langt størstedelen af den CO2, der ledes ud i atmosfæren. Sammen med overfiskeri indebærer det faldende udbytte i fiskeriet og ændringer i økosystemer på grund af mindre ilt og færre næringsstoffer.
Kilde: FN's Klimapanel (IPCC)