* Afsløringerne blev bragt i begyndelsen af juni i The Guardian og The Washington Post og blev straks forsidestof verden over.
* Snowden forlader allerede USA i maj. Whistlebloweren søger skjul i Hongkong.
* Han har en fortid som datatekniker i CIA og har arbejdet på kontrakt for National Security Agency (NSA) via it-selskabet Booz Allen Hamilton.
* 7. juni skriver The Washington Post, at amerikanske efterretningsfolk og agenter har "direkte" adgang til centrale computerservere hos ni førende internetselskaber i USA. Det gælder blandt andre it-giganterne Facebook, Google, Microsoft, Skype, YouTube og Apple.
* 22. juni bliver Snowden hjemme i USA sigtet for spionage, tyveri og "konvertering af statens ejendom". Samtidig opfordrer USA myndighederne i Hongkong til at tilbageholde Snowden .
* 23. juni forlader Edward Snowden Hongkong på et fly mod Moskva.
* 23. juni bringer Hongkong-avisen Sunday Morning Post et interview med Edward Snowden , der fortæller, at NSA har hacket sig ind i kinesiske mobiloperatørers datanet og dermed skaffet sig adgang til millioner af sms'er i Kina.
* 30. juni bringer det tyske magasin Der Spiegel historien om, at NSA har ført omfattende overvågning af centrale EU-kontorer - blandt andet hovedkvarteret i Bruxelles. Historien er baseret på hemmelige dokumenter fra Edward Snowden.
* 9. juli rapporterer nyhedbureauet med baggrund i russiske kilder, at Edward Snowden takker ja til tilbuddet om asyl i Venezuela.
/ritzau/