Annonce
Udland

Falsk missil-alarm på Hawaii: Trykkede på forkert knap

- Søg ly øjeblikkeligt. Dette er ikke en øvelse, stod der blandt andet i en besked fra beredskabsmyndighederne på Hawaii, som advarede om en missil-trussel. Foto: Reuters/Social Media

Det var lidt "scary", for man vidste ikke, hvad det var, siger dansker, der bor på Hawaii.

Et sms-varsel om, at et ballistisk missil truer Hawaii, skabte lørdag panik.

Men det var i virkeligheden en falsk alarm. Det oplyser beredskabsmyndighederne ifølge flere amerikanske medier, heriblandt CNN og AP.

I beskeden, som blev sendt ud lørdag morgen lokal tid, stod der blandt andet:

- Søg ly øjeblikkeligt. Dette er ikke en øvelse.

Der gik dog ikke længe, før myndighederne korrigerede fejlen.

Det skete ifølge guvernør David Ige, da "en medarbejder trykkede på en forkert knap" under et vagtskifte, siger han i et interview med CNN.

Nu vil delstaten gå procedurerne i sømmene, så en lignende fejl ikke sker i fremtiden, tilføjer han.

- Det her skulle ikke være sket. Vi undersøger rækkefølgen af de hændelser, der fandt sted.

Danske Christian Puibaraud, der bor på Hawaii, gemte sig, efter han fik besked på i sms'en.

- Det var lidt "scary", for man vidste ikke, hvad det var. Så jeg gjorde bare, som jeg blev fortalt, siger han til DR Nyheder.

Da fejlen blev opdaget, blev frygten afløst af vrede.

- Den generelle reaktion er, at folk er gale. Og det er jeg sådan set også. Hvordan kan det dog lade sig gøre, spørger Christian Puibaraud.

Politikeren Brian Schatz, der er senator fra Hawaii, opfordrer på Twitter til hurtigt at få placeret ansvaret.

- Det, der skete i dag, er fuldstændig utilgiveligt. Hele delstaten var rædselsslagen, skriver han videre.

Den amerikanske delstat testede kort før jul krigssirener på øen for første gang siden afslutningen på den kolde krig.

Det er truslen fra Nordkorea, der fik stillehavsøerne til at pudse krigssirenerne af.

Netop den nordkoreanske trussel - det isolerede styre har missiler, der angiveligt kan nå hele USA - gør fejlen mere alvorlig. Det mener senator Mazie Hirono.

- I en tid med forhøjede spændinger er vi nødt til at sikre, at al information, der sendes ud i til samfundet, er korrekt, skriver hun på Twitter.

Der er godt 7500 kilometer åbent hav mellem Hawaii og Nordkorea.

Dermed er delstaten sammen med Alaska og Guam et af de amerikanske territorier, som ligger tættest på Kim Jong-uns styre.

Præsident Donald Trump, der ligger i åben ordkrig med Nordkorea, er blevet briefet om den falske alarm, skriver nyhedsbureauet AP.

  • A screen capture from a Twitter account showing a missile warning for Hawaii
    - Søg ly øjeblikkeligt. Dette er ikke en øvelse, stod der blandt andet i en besked fra beredskabsmyndighederne på Hawaii, som advarede om en missil-trussel. Foto: Reuters/Social Media
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

112

Se video: Voldsom brand i havn i nat - tre både udbrændt

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Guldborgsund

18-årige Mie blev tabt i psykiatrien: Det blev enden på hendes liv

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Maribo

Christina siger stop: Lukker sin forretning efter 14 år

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Annonce
Annonce
112

Fræsede så hurtigt gennem byen, at kørekortet røg

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

20-årig mand er død efter soloulykke

Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Guldborgsund

Købte smadret vandland for millioner: - Vi så det som en god mulighed

Indland

Vidne i drabssag: Der var blod overalt i moské

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland