Annonce
Udland

FBI efterforsker knivangreb i lufthavn i Michigan som terror

Ifølge anklagemyndigheden er en 49-årig canadisk mand sigtet for et knivoverfald på en politibetjent i Bishop International Airport i Michigan onsdag morgen. Foto: /ritzau/AP/Dominic Adams

En canadisk mand er sigtet for et knivoverfald på en betjent. FBI efterforsker sagen som en terrorhandling.

En politibetjent blev onsdag morgen lokal tid angrebet af en mand med en kniv i lufthavnen Bishop International Airport i byen Flint i den amerikanske delstat Michigan.

Politibetjenten blev stukket i nakken og hastet til hospitalet. Han meldes uden for livsfare efter at være blevet opereret.

Gerningsmanden blev pågrebet af politiet umiddelbart efter angrebet, der fandt sted lidt før klokken ni. Ingen andre end betjenten kom noget til.

Ifølge anklagemyndigheden er en 49-årig canadisk mand sigtet i sagen.

Han er i politiets varetægt og betegnes som samarbejdsvillig.

Samtidig oplyser det amerikanske forbundspoliti, FBI, at det efterforsker hændelsen som en terrorhandling.

Ifølge myndighederne er der ikke noget, der tyder på, at gerningsmandens handling var en del af en større plan.

- Foreløbigt anser vi ham for at være en ensom ulv. Vi har ingen oplysninger, som tyder på, at han har fået træning, siger FBI-agent David Gelios, som leder efterforskningen.

FBI oplyser videre, at gerningsmanden under angrebet refererede til folk, der bliver dræbt i Syrien, Irak og Afghanistan.

Specialagent Thomas M. Sondgeroth fra FBI fortæller til The Flint Journal, at en betjent, der overværede angrebet på politibetjenten, har fortalt, at gerningsmanden brugte en stor kniv til at stikke offeret i nakken.

Inden han gik til angreb, råbte han "Allahu akbar" - "Gud er størst".

- Derudover udbrød han noget i retning af: Du har dræbt mennesker i Syrien, Irak og Afghanistan, og vi skal alle sammen dø, siger Thomas M. Sondgeroth.

Gerningsmanden gik ind i lobbyen på første sal i lufthavnen klokken 8.52 lokal tid. Derefter tog han elevatoren op, før han gik til angreb på politibetjenten.

USA's justitsminister, Jeff Sessions, udtaler i en erklæring, at han er "stolt af myndighedernes hurtige respons" og henviser til både amerikanske og canadiske myndigheder.

  • Officer Injured-Airport
    Ifølge anklagemyndigheden er en 49-årig canadisk mand sigtet for et knivoverfald på en politibetjent i Bishop International Airport i Michigan onsdag morgen. Foto: /ritzau/AP/Dominic Adams
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele