Annonce
Udland

Femte person er død efter angreb ved julemarked i Strasbourg

Folk tænder her lys og lægger blomster ved et mindested til ære for Strasbourg-angrebets ofre. Foto: Sebastien Bozon/Ritzau Scanpix

En 36-årig mand er femte offer efter et angreb nær ikonisk julemarked i Strasbourg i det nordøstlige Frankrig.

En femte person - en 36-årig mand - er afgået ved døden efter et skyderi i Strasbourg tirsdag. Det oplyser lokale myndigheder søndag aften.

29-årige Cherif Chekatt, der torsdag blev dræbt i en skudveksling med politiet, menes at stå bag angrebet ved Strasbourgs ikoniske julemarked.

Ifølge de lokale myndigheder udførte Cherif Chekatt angrebet bevæbnet med en kniv og et skydevåben.

Tre personer blev meldt dræbt allerede umiddelbart efter angrebet.

Fredag oplyste myndighederne, at en fjerde person havde mistet livet. Og søndag er tallet oppe på fem dræbte.

- Min bror Barto Pedro Orent-Niedzielski har mistet livet. Han takker jer for den kærlighed og styrke, som I har givet ham, skriver broren til den 36-årige mand, der blev det femte offer, på Facebook.

Den 36-årige mand er fra Polen. Han forsøgte sammen med sin italienske ven Antonio Megalizzi angiveligt at stoppe gerningsmanden, der var på vej ind på en bar i forbindelse med angrebet.

28-årige Megalizzi blev fredag det fjerde offer, da han døde af de kvæstelser, han pådrog sig tirsdag aften.

Ud over de fem dræbte blev over ti personer såret i angrebet i den nordøstfranske by tæt på den tyske grænse.

Nærmere detaljer om motivet bag angrebet er ikke kendt endnu. Franske myndigheder efterforsker dog angrebet som en terrorsag.

Den hovedmistænkte havde 27 domme på samvittigheden. Første dom faldt, da han var 13 år, og de kriminelle handlinger rummede alt fra tyveri til vold. Han var både dømt i Frankrig, Tyskland, Schweiz og Luxembourg.

29-årige Chekatt blev tilføjet til en liste over mulige ekstremister, da han sad fængslet i Frankrig i 2015.

Begrundelsen var, at han "praktiserede en radikal form for religion".

- Han er en person, som desværre i lang tid har været kendt for kriminalitet, sagde indenrigsminister Christophe Castaner onsdag.

Over 700 politifolk deltog i den omfattende jagt på den mistænkte.

Torsdag blev han spottet i bydelen Neudorf i Strasbourg, og kort efter blev han altså dræbt i skudveksling med politiet.

Fire af Chekatts familiemedlemmer - hans forældre og to af hans brødre - blev anholdt torsdag. Lørdag blev de dog løsladt igen.

  • TOPSHOT-FRANCE-ASSAULT-CRIME-INVESTIGATION-TRIBUTE
    Folk tænder her lys og lægger blomster ved et mindested til ære for Strasbourg-angrebets ofre. Foto: Sebastien Bozon/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

112

Se video: Voldsom brand i havn i nat - tre både udbrændt

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Annonce
Annonce
Guldborgsund

18-årige Mie blev tabt i psykiatrien: Det blev enden på hendes liv

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

20-årig mand er død efter soloulykke

Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Maribo

Christina siger stop: Lukker sin forretning efter 14 år

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland