Annonce
Udland

Flere end 1000 sårede Hamas-medlemmer får behandling i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, mødes her med Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis. Foto: Murat Cetinmuhurdar/Ppo/Reuters
Hamas er en modstandsbevægelse, mener Tyrkiets præsident. Tyrkiske hospitaler behandler Hamas-krigere.

Flere end 1000 medlemmer af den palæstinensiske bevægelse Hamas bliver i øjeblikket behandlet på hospitaler i Tyrkiet.

Det fortæller den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, mandag på et pressemøde, skriver Reuters.

Erdogan understreger, at Tyrkiet anser Hamas for at være en "modstandsbevægelse".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Erdogan taler på et pressemøde, efter at han har holdt møde med Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, i Tyrkiets hovedstad, Ankara.

Tyrkiets præsident giver i den forbindelse udtryk for, at han er ked af, at Grækenland anser Hamas for at være en terrororganisation.

Grækenland er dog langtfra ene om at have det syn på bevægelsen. Hamas er således både på EU's og USA's terrorlister.

Hamas holder til i Gaza, hvor Israel har ført krig mod bevægelsen i foreløbig syv måneder. Krigen blev iværksat, efter at Hamas 7. oktober sidste år angreb Israel, dræbte 1200 personer og tog 250 primært civile som gidsler.

Erdogan har gentagne gange kritiseret Israels krig i Gaza og har kaldt Israel for en "terrorstat".

Han har desuden opfordret til, at det bliver undersøgt, om Israels politiske ledere kan dømmes for krigsforbrydelser ved Den Internationale Domstol, der er den øverste retsinstans i FN-systemet.

- Vi står over for et folkemord, sagde Erdogan tilbage i november ifølge det Qatar-baserede medie Al-Jazeera.

Krigen i Gaza har ifølge de Hamas-kontrollerede myndigheder i det palæstinensiske område kostet flere end 35.000 palæstinensere livet.

Hamas vandt det seneste palæstinensiske parlamentsvalg, som blev afholdt i 2006, og har haft magten i Gaza siden 2007.

Israels regering med premierminister Benjamin Netanyahu har svoret, at krigen i Gaza først er slut, når Hamas er elimineret.

/ritzau/

  • Turkey''s President Tayyip Erdogan meets with Greek Prime Minister Kyriakos Mitsotakis in Ankara
    Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, mødes her med Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis. Foto: Murat Cetinmuhurdar/Ppo/Reuters
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem