Annonce
Udland

FN-aftale på vej om flyforurening

FN's luftfartsorganisation, Icao, er på sit møde i Montreal ved at enes om en aftale om civile flys CO2-forurening.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der beskriver en aftale, som ser ud til langt fra at leve op til de krav, EU's klimakommissær, danske Connie Hedegaard, har spillet ind til forhandlingerne.

Ifølge Reuters indstiller Icaos eksekutivkomité til hele medlemsforsamlingen af 191 lande, der holder møde i Canada, at man skal lave verdens første globale markedsbaserede ordning for CO2-kvoter, som skal gælde fra 2020.

Aftalen skal ifølge planen godkendes på Icaos næste møde om tre år.

EU havde søgt at få en ordning med hurtigere effekt med udgangspunkt i EU's egne regler for kvotehandel, ETS.

ETS-reglerne pålægger luftfartsselskaber at betale for den CO2, de udleder ved flyvninger til og fra EU.

Men efter betydelig modstand fra blandt andre USA og Kina satte EU tidligere i år sine regler i bero i håb om, at det kunne lykkes at lave en global aftale i Icao.

Klimakommissær Connie Hedegaard siger ifølge Reuters, at aftalen fra Icao viser, at "EU's hårde arbejde lønner sig", og at hun nu vil se på, hvordan EU frem mod 2020 kan arbejde videre med sin egen ETS-ordning.

Formelt er EU's egne regler kun suspenderet frem til april, og det er uklart, hvordan Hedegaard kan leve op til tidligere løfter om at sætte systemet i gang igen. Hun kan formentlig vente betydelig modstand i EU-Parlamentet, hvis der skal justeres på ETS.

Ifølge Reuters kan konsekvensen af Icao-aftalen være, at EU kun kan opkræve klimaafgifter fra fly, der flyver internt i EU. Og det kan gøre EU-systemet åbent for retssager fra luftfartsselskaber, der føler, at det er konkurrenceforvridende.

USA's klimaudsending, Todd Stern, byder kompromisset fra Icao velkommen.

- Efter nogle meget udfordrende diskussioner, hvor alle parter er gået på kompromis, har Icao klart forpligtet sig til multilateral handling for at håndtere klimaforandringer, siger Stern ifølge Reuters.

/ritzau/

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem