Annonce
Udland

FN-chef: Ruslands angreb i byer kan være krigsforbrydelser

Et satellitfoto, der kommer fra det amerikanske selskab Maxar Technologies tirsdag, viser ødelagte boligblokke og huse i den østlige del af byen Mariupol i Ukraine. Foto: -/Ritzau Scanpix
Høje civile tabstal og angreb på hospitaler tyder på, at civile ikke skånes i Ukraine, siger FN-chef.

I mindst 77 tilfælde er hospitaler eller lægeklinikker i Ukraine blevet angrebet, og et stort antal civile er dræbt i de utallige bombardementer i landet.

Det siger FN's menneskerettighedschef, Michelle Bachelet, onsdag.

FN har dokumentation for, at 50 hospitaler er blevet ødelagt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Angreb på hospitaler og drab på civile kan være krigsforbrydelser, understreger Bachelet i en udtalelse til FN's Menneskerettighedsråd i Genève.

- Vilkårlige angreb er forbudt ifølge folkeretten og kan være krigsforbrydelser, siger hun.

De "omfattende ødelæggelser af civile mål og det høje antal civile dødstal tyder kraftigt på", at der ikke i tilstrækkelig grad skelnes mellem civile og militære mål og tages hensyn til civile, tilføjer hun.

Ukrainerne befinder sig i et "mareridt", siger Bachelet.

- I den belejrede by Marjupol lever folk i ren og skær rædsel, tilføjer hun.

Lederen af FN's menneskeretlige mission i Ukraine, Matilda Bogner, vurderer, at tusinder kan være dræbt i havnebyen Mariupol, der har 400.000 indbyggere.

Onsdag er der kommet flere meldinger om drab på civile fra borgmestre i nogle af Ukraines øvrige byer.

I Irpin, der er en forstad til hovedstaden Kyiv, blev mellem 200 og 300 civile dræbt, inden ukrainske styrker genvandt kontrollen mandag. Det siger borgmester Oleksandr Markushyn.

I byen Mykolajiv melder borgmesteren om cirka 80 dræbte civile i løbet af krigen mod Rusland.

Michelle Bachelet tilføjer, at hendes kontor har modtaget "troværdige beskyldninger" om, at russiske styrker i mindst 24 tilfælde har anvendt klyngebomber i befolkede områder i Ukraine.

- Hjem og administrative bygninger, hospitaler og skoler, vandværker og elektriske systemer er ikke blevet skånet, siger hun.

Brugen af klyngebomber er i strid med international ret. Det skyldes, at dette våben rammer bredt og vilkårligt, og at der derfor er stor risiko for at ramme civile, hvis det bruges i tætbefolkede områder.

Rusland har tidligere afvist, at civile er blevet ramt i det, den russiske regering betegner som en "specialoperation", der skal "afnazificere" Ukraine.

/ritzau/Reuters

  • TOPSHOT-UKRAINE-RUSSIA-CONFLIT
    Et satellitfoto, der kommer fra det amerikanske selskab Maxar Technologies tirsdag, viser ødelagte boligblokke og huse i den østlige del af byen Mariupol i Ukraine. Foto: -/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission