Annonce
Udland

FN-eksperter vil granske 200 politidrab i Venezuela

Et gardin hænger i døråbningen til det, der var Jhonny Godoys soveværelse i slumkvarteret La Vega i Venezuelas hovedstad, Caracas. Hans familie siger, at to dage efter, at han på Twitter havde skrevet kritik af præsident Nicolas Maduro, stormede bevæbnet politi med sorte masker ind i hjemmet, hev ham udenfor og skød ham på stedet. (Arkivfoto) Foto: Ariana Cubillos/Ritzau Scanpix

Politi i Venezuela kan have stået bag udenretlige henrettelser i slumkvarter, siger fact-finding mission.

Menneskeretseksperter fra FN vil begynde en efterforskning af 200 drab, som politi i Venezuela beskyldes for at have stået bag. De mange drab er begået siden årsskiftet.

I flere tilfælde er der en mistanke om, at der kan have været tale om summariske henrettelser.

Den mistanke bestyrkes af, at myndighederne i flere tilfælde ikke har fremlagt et dødscertifikat. De har opkrævet gebyr for obduktioner og leveret lig i en lukket kiste "med instruks om ikke at åbne den".

Det siger lederen af en fact-finding mission, der vil efterforske sagen yderligere.

De 200 dræbte tæller også en del ofre, der blev dræbt af politiet i en stor politioperation i slumkvarteret La Vega i den venezuelanske hovedstad, Caracas, den 7.-9. januar.

- Vores foreløbige undersøgelser tyder på, at i hvert fald nogle af de dræbte blev ofre for udenretlige henrettelser, siger missionens leder, Marta Valinas, til FN's Menneskerettighedsråd i Genève.

USA og Brasilien er blandt de lande, der har udtrykt dyb bekymring for det, USA betegner som "en massakre" i La Vega.

Så sent som i weekenden blev mindst 23 mennesker dræbt i sammenstød mellem politi og bandemedlemmer i Caracas, fremgår det fra medier og aktivister.

Valinas tilføjer, at mindst 36 mennesker har været ulovligt tilbageholdt siden september sidste år. Blandt dem er flere journalister.

Også mindst 20 ansatte i sundhedssektoren har været tilbageholdt for at tale kritisk om regeringens indsats i coronapandemien.

- Statens opfattelse af "indre fjender" bliver tilsyneladende mere og mere bredt, konstaterer Valinas.

Venezuelas udsending i rådet afviser anklagerne.

- Endnu en gang fremlægger fact-finding missionen politiseret information uden ligevægt og retfærdighed, siger Venezuelas FN-ambassadør i Genève, Hector Constant Rosales.

De uafhængige eksperter skrev i en rapport i september, at præsident Nicolas Maduros styre har stået bag systematiske krænkelser af menneskeretten, blandt andet i form af drab og tortur.

  • Et gardin hænger i døråbningen til det, der var Jhonny Godoys soveværelse i slumkvarteret La Vega i Venezuelas hovedstad, Caracas. Hans familie siger, at to dage efter, at han på Twitter havde skrevet kritik af præsident Nicolas Maduro, stormede bevæbnet politi med sorte masker ind i hjemmet, hev ham udenfor og skød ham på stedet. (Arkivfoto) Foto: Ariana Cubillos/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission