FN-lande holder chancen for at nå svært Paris-mål i live

Det britiske formandskab har i et udkast til en COP26-aftale fastholdt et mål, der er helt essentielt, hvis temperaturstigningen skal begrænses til det, som landene aftalte i Paris i 2015.

De lande, som har underskrevet Paris-aftalen, skal inden udgangen af 2022 styrke deres 2030-mål for CO2-reduktion. Det fremgår af udkastet.

De skal tilpasses, så det er muligt at holde temperaturen inden for rammerne af Paris-aftalen. Det vil sige mellem 1,5 og 2 grader celsius.

Det afsnit er ifølge klimaminister Dan Jørgensen (S) det mest centrale, og derfor er det afgørende, at det også er med, når aftalen - måske senere i dag - skal vedtages.

- Hvis ikke vi har den mulighed, så er døren lukket. Så kan vi ikke længere gå og bilde hinanden ind, at der er en chance for at nå 1,5 grader, for det vil der ikke være, siger Dan Jørgensen.

Nogle FN-lande har ifølge klimaministeren kæmpet for, at kravet om skærpelsen af 2030-mål skulle fjernes fra aftaleteksten i Glasgow. De har henvist til, at det ikke var et krav i Paris-aftalen.

Men eksperter og rapporter har sagt, at det ikke er muligt at nå i land med at begrænse temperaturstigningen som aftalt i Paris, hvis ikke verdens lande forpligter sig på mere ambitiøse reduktioner inden udgangen af dette årti.

Løfterne efter sidste års klimakonference satte kloden på kurs mod en gennemsnitlig temperaturstigning på 2,7 grader celsius.

Senest har Det Internationale Energiagentur (IEA) udsendt en beregning, der siger, at tæller man alt med, og tror man på det, så kan man begrænse det til 1,8 grader celsius.

- Jeg tror, at det er for optimistisk. Men husk lige på, hvor vi kommer fra. Det er på den måde ret store fremskridt. Hvis vi har et år mere (til at skærpe mål, red.), så er muligheden der, siger Dan Jørgensen.

Udviklingslandene, der er samlet i gruppen G77, som i dag består af 134 lande, vil nok være skuffede over lørdagens udkast.

En lang række af dem kritiserede fredag, at der i teksten ikke er konkrete referencer til, at de skal have klimafinansiering til "tab og skader".

FN-landene er ellers enige om, at "tab og skader" er del af de tre søjler i klimafinansieringen fra udviklede lande til udviklingslande.

Men de rige lande er ikke parat til at give løfter. De frygter, at det kan ende i voldsomme økonomiske krav, da det handler om at betale erstatning for skader, de har forårsaget med klimaforandringerne.