Adgang til rent og sundt miljø bør være en menneskeret, lyder forslag i FN. Men USA og enkelte andre er imod.
Et flertal af lande i FN's Menneskerettighedsråd i Genève presser på for at få vedtaget et forslag om, at det skal være en menneskeret at have adgang til et sikkert og sundt miljø.
Men en håndfuld lande nøler med at tilslutte sig. Blandt dem er store lande som USA og Storbritannien, der ikke har udtrykt deres opbakning, samt Brasilien og Rusland, som er lodret imod.
Modstanden og den fodslæbende tilgang har udløst kritik af, at de lande er i færd med at udhule deres egne løfter forud for klimatopmødet COP26 i Glasgow om få uger.
- Klimalederskab skal være afspejlet på tværs af diplomatiske forpligtelser. Der er mere i det end at være vært for COP26, siger Sebastien Duyck, kampagnechef for menneskeret og klima ved Center for International Environmental Law.
- Storbritannien må slutte sig til det overvældende flertal af lande, der støtter denne resolution, så landet ikke undergraver sin position, tilføjer han.
Forslaget får stor opbakning fra de lande, der er mest sårbare over for klimaforandringer.
Den resolution, som FN's Menneskerettighedsråd lægger an til at stemme om, er ikke juridisk bindende.
Men den kan være med til at sætte et højere niveau for miljøbeskyttelse og hjælpe miljøaktivister i klimasager.
Og miljøforkæmpere mener, at det vil presse verdens ledere yderligere til at slutte sig til de over 100 lande, der allerede anerkender en juridisk ret til sunde omgivelser. Her er det meste af EU med - men ikke Danmark og heller ikke Storbritannien.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at der årligt dør omkring 13,7 millioner mennesker på grund af luftforurening og andre former for dårligt miljø. Det svarer til omkring hvert fjerde af det samlede antal dødsfald i verden.