FN's Menneskerettighedsråd beder nu FN's Generalforsamlingen om at ophæve suspensionen af det nye Libyen.
FN's Menneskerettighedsråd har torsdag vedtaget en resolution, som opfordrer til at ophæve Libyens midlertidige suspension af medlemskab af rådet.
- Menneskerettighedsrådet anbefaler, at generalforsamlingen ophæver suspensionen af Libyens ret til medlemskab af Menneskerettighedsrådet, og at det sker under den nuværende session, hedder det i resolutionen.
I februar besluttede samme organ ved bred enighed at bede FN's Generalforsamling i New York om at suspendere Libyens medlemskab af rådet med henvisning til Muammar Gaddafis styre og oprørernes grove krænkelser af menneskerettighederne.
Det bliver nu op til generalforsamlingen at lytte til Menneskerettighedsrådets rådgivning, som den gjorde det i marts.
I torsdagens resolution fra Menneskerettighedsrådet hedder det:
- Rådet udtrykker tilfredshed med, at Libyen forpligter sig til at overholde sine forpligtelser i henhold til international lovgivning om menneskerettigheder, at fremme og beskytte menneskerettigheder, demokrati og retsstaten.
Resolutionen støttes af en lang række lande, herunder Frankrig og Storbritannien samt et stort antal arabiske stater.
/ritzau/AFP