Uafhængig FN-kommission konkluderer, at syriske sikkerhedsstyrker har begået forbrydelser mod menneskeheden.
De syriske militær- og sikkerhedsstyrker har begået forbrydelser mod menneskeheden under deres brutale aktioner mod regeringsfjendtlige demonstranter, siger FN-udpegede efterforskere.
- Kommissionen er dybt bekymret over de forbrydelser mod menneskeheden, der er blevet begået forskellige steder i Syrien i den periode, vi har undersøgt, hedder det i en erklæring fra Den Uafhængige Undersøgelseskommission for Syrien.
Kommissionen konkluderer, at det er syrisk militær og syriske sikkerhedsstyrker, der står bag angrebene.
/ritzau/AFP