Rusland og Kina stemmer forgæves imod at nedsætte en FN-kommission, der skal undersøge det syriske regime
FN's Menneskerettighedsråd nedsætter en kommission, som skal undersøge det syriske regimes voldelige nedkæmpning af demonstrationer, herunder om der er begået forbrydelser mod menneskeheden.
Kommissionen er nedsat, selv om Rusland, Kina og Cuba er imod.
Der er 47 medlemmer af FN's Menneskerettighedsråd, og 33 lande støttede et resolutionsforslag fra EU om at sætte arbejdet i gang. 9 lande stemte imod.
Libyen er et af de 47 medlemslande, men det blev tidligere i år suspenderet.
/ritzau/Reuters