Annonce
Udland

Folk bag Guds Partikel får Nobel-fysikpris

Nobelprisen i fysik 2013 går til britiske Peter Higgs og belgiske Francois Englert for at have forudsagt eksistensen af Higgs boson, også kaldet Guds Partikel.

Higgs har lagt navn til den berømte partikel, som første gang blev omtalt i de fysiske teorier i 1964, mens Englert ifølge The Guardian var den første, som fremsatte idéen om partiklens eksistens.

Siden da har partiklen været omgivet af mystik, da man ikke har kunnet påvise dens eksistens. Det skete dog i 2012, da forskere på det schweiziske Cern-laboratorium udførte eksperimenter, som påviste partiklen.

Eksperimenterne foregik i den store partikelaccelerator Large Hadron Collider, der er ikke mindre end 27 kilometer lang.

Higgs boson er gennem tiden blevet kaldt Guds Partikel, fordi den spiller en central rolle inden for fysikken.

Ifølge teorien skaber partiklen det såkaldte Higgs-felt, som er årsag til, at alle andre partikler i universet har en masse.

Eksistensen af Higgs boson er en forudsætning for, at den såkaldte standardmodel inden for fysikken hænger sammen. Modellen beskriver, hvordan universet fungere ned i mindste detalje.

Indtil opdagelsen af partiklen i 2012 har standardmodellen hvilet på den teoretiske antagelse, at partiklen eksisterer, men inden for fysik skal teoretiske antagelser helst påvises eksperimentelt, hvis de skal holde i længden.

I motivationen for prisuddelingen nævner Nobelkomitéen også afdøde Robert Brout, som arbejdede sammen med Francois Englert. Brout/Englert og Peter Higgs har ifølge komitéen fremsat deres teori uafhængigt af hinanden.

Det var på forhånd spået, at årets nobelpris på en eller anden måde skulle relatere sig til opdagelsen af Higgs partikel. Dog har det angiveligt været et svært valg for komitéen, hvem der skulle hædres. Prisen må nemlig højst deles mellem tre forskere.

Ud over Higgs, Englert og Brout var flere forskere ifølge The Guardian på banen tilbage i 60'erne i forbindelse med fremsættelsen af teorierne.

Amerikanerne Gerald Guralnik, Carl Richard Hagen og briten Tom Kibble publicerede deres enslydende teori blot en måned efter Higgs og Englert.

Derudover har 6000 forskere ved Cern-laboratoriet medvirket til at påvise partiklens eksistens, og netop det, at den eksisterer, er en væsentlig grund til, at den nu udløser en nobelpris.

/ritzau/

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem