Når Mogens Lykketoft (S) i sin egenskab af formand for Folketinget torsdag ved middagstid bestiger Stortingets talerstol for at henvende sig til de norske politikere i parlamentet, er det for at markere 200-året for den norske grundlov, der blev underskrevet på Eidsvoll 17. maj 1814.
- Man kan sige, at det er lidt mærkeligt for danskere at fejre et norsk grundlovsjubilæum, hvis ikke man ved, hvorfor vi gør det. Dybest set er freden i Kiel med Danmarks afståelse af Norge til Sverige i 1814 et nationalt traume, siger Mogens Lykketoft.
Han understreger, at de menneskelige bånd mellem de to nationer blevet styrket efter den politiske adskillelse. Samtidig fik Norge en af Europas mest moderne forfatninger, der gjorde op med den enevældige konge inden optagelsen i personalunionen med Sverige.
- Det er da også spændende at se tilbage på, at dele af den norske selvstændighedsbevægelse, der forhandlede den norske grundlov på plads på Eidsvoll, var dansk uddannede præster.
- De tog sagen i egen hånd, da de blev klart, at Norge ikke kunne forblive sammen med Danmark, siger Lykketoft.
Den danske kronprins Christian Frederik, der blev udråbt til norsk konge i 1814, frasagde sig senere på året kronen i forbindelse med den ublodige magtoverdragelse.
Samtidig med personalunionen med Sverige bevarede den norske kulturelite i godt et halvt århundrede båndene til Danmark.
Først i slutningen af 1800-tallet i forbindelse med sprogstriden mellem tilhængere af nynorsk og det næsten danske bokmål kom der ridser i forholdet mellem de to nationer, der havde været ét rige i 434 år.
- En meget væsentlig årsag til det bemærkelsesværdigt tætte dansk-norske forhold er af nyere karakter. Ifølge nordmændene skyldes det Anden Verdenskrigs massive danske fødevarehjælp til Norge. Det har de ikke glemt, understreger Mogens Lykketoft.
/ritzau/