Annonce
Udland

For få slagteriarbejdere skaber krise i britisk svineindustri

Slagter med grisehoved på Smithfield Market i London. Storbritanniens Nationale Sammenslutning for Svineavlere siger fredag, at nogle detailhandlere overvejer at købe svinekød i EU, fordi det er billigere. (Arkivfoto) Foto: Kirsty Wigglesworth/Ritzau Scanpix

Mangel på arbejdskraft på britiske slagterier kan få detailhandlere til købe billigere svinekød i EU.

En dyb krise i Storbritanniens svineproduktion, hvor der er stor mangel på arbejdskraft, er blevet optrappet og kan tvinge en del svineavlere til at forlade branchen.

Krisen med manglende svinekød i butikkerne bidrager til indtrykket af kaos i dele af det britiske samfund, hvor mange tankstationer stadig er uden benzin efter en uge med mangel på chauffører og panikkøb.

Den Nationale Sammenslutning for Svineavlere i London siger fredag, at nogle detailhandlere nu overvejer at købe svinekød i EU, fordi det er billigere. Samtidig siger organisationen, at drøftelser med regeringen om manglen på slagteriarbejdere er gået i hårdknude.

- Som følge af manglende arbejdskraft på svineslagterier er britiske svinefarmere for øjeblikket i venteposition med omkring 120.000 svin, som skulle have været slagtet, hedder det i en erklæring fra organisationen.

- Vi er også opmærksomme på, at nogle detailhandlere, som indtil nu har været forstående og støttet deres britiske forsyningskæder, nu overvejer at gå over til svinekød fra EU, fordi det er langt billigere. Det vil gøre vores situation langt værre, siger svineavlernes sammenslutning.

- Det vil medføre, at langt flere svineproducenter ikke vil have anden mulighed end at forlade branchen.

Sammenslutningen har indtrængende opfordret landets detailhandlere til at fortsætte med at købe svinekød hos de lokale slagterier og ikke de billigere EU-produkter.

Den akutte mangel på slagteriarbejdere i industrien har medført et fald på 25 procent i kapaciteten.

Manglen på arbejdskraft i industrien er blevet forværret under covid-19 pandemien, og som følge af den britiske immigrationspolitik efter brexit, der har hindret mange østeuropæere i at komme til landet for at arbejde.

Mange britiske tankstationer var stadig uden benzin fredag, og der har en del steder været panikagtige scener med lange bilkøer, slåskampe ved benzinstandere og desperate påfyldninger af benzin på flasker som følge af manglen på brændstof.

Over 2000 tankstationer var uden benzin fredag ifølge Reuters.

Krisen er opstået, efter at flere chaufførers mulighed for at arbejde i Storbritannien er blevet forringet af briternes exit fra EU.

Om situationen har premierminister Boris Johnson udtalt:

- Det, vi ønsker at gøre, er at sørge for, at vi har gjort alle de nødvendige forberedelser til at komme igennem til julen og længere endnu. Det handler ikke kun om tankstationer, men om alle dele af vores forsyningskæde.

  • Britain EU Food
    Slagter med grisehoved på Smithfield Market i London. Storbritanniens Nationale Sammenslutning for Svineavlere siger fredag, at nogle detailhandlere overvejer at købe svinekød i EU, fordi det er billigere. (Arkivfoto) Foto: Kirsty Wigglesworth/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde