Forsker: Derfor slås FN og USA om kemiske våben

Mandag sagde et medlem af FN's efterforskningsteam, at oprørere har brugt kemiske våben. Kort efter dementerede FN-teamet samme melding. Og så slog USA fast, at kemiske våben er anvendt - men af modparten - præsident Bashar al-Assads styre.

De vidt forskellige meldinger skal forstås både som politiske positioneringer, men også helt banalt som udtryk for, at parterne ikke benytter de samme efterretninger.

Det vurderer Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- USA og Storbritannien bruger deres egne efterretninger fra deres egne agenter og deres egne kilder i området, og FN bruger deres egne kilder.

- De har deres forskellige kilder, som kan være behæftet med større eller mindre usikkerhed, hvilket vi ved meget lidt om, siger Helle Malmvig.

Selvom FN mandag slog fast, at der ikke er "afgørende beviser" for brugen af kemiske våben i landet, vil den danske forsker dog gerne slå fast:

- Jeg tror godt, at jeg vil lægge hovedet på blokken og sige, at der er efterretninger fra Syrien om, at der er blevet brugt nervegas, men som det også er sagt fra starten, i ret små mængder. Og så er der usikkerhed om, hvem der egentlig har brugt det.

USA's præsident Barack Obama har tidligere udtalt, at brugen af kemiske våben ville være en "game changer" og en "rød streg" i den syrisk konflikt, som indtil videre menes at have kostet flere end 70.000 mennesker livet.

- Obama har været så tøvende over de seneste uger, for han vil gerne have, at de efterretninger, han har fået, er fuldstændigt rigtige. Han vil ikke gentage Irak, siger Helle Malmvig.

USA invaderede Irak i 2003 med den begrundelse, at landets daværende diktator Saddam Hussein skulle være i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Det har senere vist sig forkert, og at magthaverne i USA var bekendt med dette før angrebet.

Krigene i Irak og Afghanistan har været omkostningsfulde for USA, både hvad angår menneskeliv og økonomi.

- Hvis man skal lave almindelig kildekritik og se på hvilke interesser, de forskellige aktører her, så vil jeg sige, at USA ingen interesse har i at vise, at regimet har brugt kemiske våben, for USA har meget lidt lyst til at engagere sig militært i Syrien.

- Men Obama har tidligere været ude at sige det med, at de kemiske våben var en rød linje, og derefter er han så blevet presset internt fra de neokonservative miljøer til at vise handling.

Det pudsige er, at det netop er Obamas udmelding om en "rød linje", der gør, at der er så meget debat om sagen netop nu.

- Det er blevet så sprængfarligt, fordi Obama har været ude at sige, at det var en rød linje og en "game changer". Det er derfor, at det er blevet så politisk ladet, siger Malmvig.

/ritzau/