Kinas præsident, Xi Jinping, er blevet landets stærke mand udadtil og indenrigspolitisk, vurderer forsker.
24. oktober slutter det kinesiske kommunistpartis kongres.
Herefter vil det stå klart, i hvor høj grad det er lykkedes den magtfulde præsident Xi Jinping at forme partiets top og sikre sig støtte til den "kompromisløse" stil, der er blevet synonym med Kina under Jinping.
Sådan lyder vurderingen fra adjunkt ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet Camilla Sørensen.
- Der er en debat om, hvor meget det skyldes Xi Jinping. Men jeg tror, at der ligger nogle personlige ambitioner ved Xi Jinping.
- Han er en anden leder internationalt, end det er set før. Der føres en mere selvsikker og proaktiv udenrigspolitik over hele linjen, lyder det fra Camilla Sørensen.
Det kommer til udtryk ved, at Kina er mere kompromisløs i uenigheder om territorium, mener Camilla Sørensen.
- De har noget, de kalder kerneinteresser. Det er interesser, som de ikke er villige til at gå på kompromis med, og som de er villige til at gå i krig for at forsvare. Det er en meget lille gruppe af interesser, siger hun.
Den indstilling kan få betydning for den internationale konflikt om naboen Nordkoreas atomvåben.
- Det er en kerneinteresse for Kina, at der ikke udbryder militær konflikt på den koreanske halvø, og at der kommer amerikanske soldater op og ned af den kinesiske grænse, siger Camillia Sørensen.
Kongressen markerer en oplagt mulighed for Xi Jinping til at forsøge at forme partitoppen.
I Kina styrer kommunistpartiet, og i partiet styrer det stående udvalg i politbureauet. Her skal fem ud af syv medlemmer skiftes ud ved kongressen, og der er dermed mulighed for at forme toppen.
Det er meget svært at gennemskue, om der er forskellige holdninger blandt kandidaterne til en plads i det magtfulde udvalg, forklarer Camilla Sørensen. Endnu mere uklart står det, hvad de i så fald skulle være.
Men et af kongressens store temaer bliver, om Xi Jinping skal ophæves til partiformand og nævnes ved navn i partiets forfatning.
Det vil i så fald hæve hans status op på siden af Mao Zedong og hæve hans tyngde i partiet.