Annonce
Udland

Forslået 62-årig vandrer overlever ni dage i vildmark

Et vandfilter har formentlig reddet en ældre kvindes liv, da hun forsvandt i et amerikansk bjergområde.

Efter ni dages eftersøgning både på jorden og fra helikoptere samt en drone er en 62-årig kvinde blevet fundet i live i bjergområdet Sierra Nevada i den amerikanske delstat Californien.

Et hold redningsarbejdere hørte en fløjte, der ledte dem hen til Miyuki Harwood, som ikke havde spist i løbet af de mange dage, skriver CNN.

Harwood forsvandt, da hun om morgenen 21. august begav sig ud på en vandretur alene i bjergkæden.

Da hun ikke vendte tilbage til et campingområde ved Horsehead Lake, hvor hun havde slået lejr, slog bekymrede medrejsende alarm.

- Vi var virkelig nået til et tidspunkt, hvor vi var på grænsen for, hvorvidt vi regnede med at kunne finde hende i live, siger polititalsmand Rusty Hotchkiss på et pressemøde ifølge CNN.

- Hun hørte nogle tale sammen, hun hørte stemmer og greb ud efter en fløjte, hun havde med sig. Det ledte redningsholdet på sporet af hende, fortsætter han.

Eftersøgningen var besværlig på grund af vildnis-terrænet og en brand i nærheden, hvilket gav ekstra dårlig sigtbarhed.

To helikoptere og en drone blev sat ind i jagten på Harwood, men på grund af røg måtte de flyve meget lavt og meget langsomt over området.

Miyuki Harwood er blevet fløjet til hospitalet, men hendes tilstand er uvis efter dagevis alene i vildmarken uden mad, men med adskillige brækkede knogler.

- Hun var ved bevidsthed, hun talte, og hun var meget, meget taknemmelig over at være fundet, siger Fresno Countys sherif, Margaret Mims, til den lokale tv-station KCRA.

Den 62-årige kvinde var i god form og en erfaren vandrer. Hun havde dog kun taget fornødenheder til en enkelt dag med sig på turen. Heldigvis havde hun medbragt et vandfilter i rygsækken, og det blev formentlig hendes redning.

På et tidspunkt i løbet af de ni dage brækkede hun flere knogler, men var viljestærk nok til at kæmpe sig videre.

- Dybest set kravlede hun ned fra et sted, hvor hun befandt sig i første omgang, til en bæk. Det tog hende cirka to dage. Der var hun i stand til at drikke af bækkens vand med filtret for at holde sig i live, siger Rusty Hotchkiss.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand