Annonce
Udland

Forsvarer udspørger Floyds kæreste om afhængighed i retten

Courteney Ross, der var George Floyds kæreste i de sidste tre år af hans liv, fortalte om deres fælles afhængighed af smertestillende medicin og måtte flere gange tage et lommetørklæde frem, når hun blev bedt om at fortælle om deres tid sammen. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix

Forsvarsadvokat graver i George Floyds overdosis og misbrug. Chauvins knæ var dødsårsagen, svarer anklager.

For første gang var der torsdag indkaldt et vidne i retssagen om George Floyds død, som kendte ham personligt.

Det var hans kæreste gennem de sidste tre år af hans liv, 45-årige Courteney Ross, der på retssagens fjerdedag blandt andet blev spurgt til Floyds brug af opioider.

Både hun og Floyd brugte den smertestillende og afslappende medicin jævnligt. Oprindeligt fik hun medicin for kroniske smerter i nakken, mens han led af kroniske smerter i ryggen.

- Vi blev afhængige og prøvede virkelig hårdt at komme ud af den afhængighed mange gange, fortalte Courteney Ross.

Efter Floyd døde, blev der fundet spor af fentanyl i hans krop. Det er et opioid, der årligt menes at koste tusinder af amerikanere livet.

Den nu fyrede politibetjent Derek Chauvin er anklaget for drab på Floyd, der døde under en anholdelse i Minneapolis i maj 2020. Chauvin fastholdt Floyd ved at presse sit knæ mod hans hals i omkring ni minutter.

Den tidligere betjent har nægtet sig skyldig i drabsanklagerne.

Chauvins forsvarer Eric Nelson argumenterer for, at det var fentanyl og en i forvejen eksisterende lidelse, der førte til Floyds død.

I retten spurgte forsvareren ind til Floyds brug af medicin og stoffer og til en enkelt overdosis, en gang den nu afdøde mand kom på skadestuen med stærke mavesmerter.

Floyds kæreste fortalte, at parret begge havde recepter på smertestillende medicin, men at de nogle gange også købte piller på gaden eller af en bekendt.

Hun fortalte, at George Floyd dyrkede sport hver dag og generelt var atletisk og ved godt helbred.

Men ifølge Eric Nelson har to vidner, der befandt sig sammen med George Floyd i en bil i minutterne op til anholdelsen af ham, forklaret, at han tog to piller, inden politiet kom, og derpå faldt i en dyb søvn.

Chauvins forsvarsadvokat har indkaldt det ene af de to vidner. Men det er uklart, om dette vidne - der angiveligt solgte piller til Floyd - kommer til at aflægge forklaring.

Ben Crump, der er advokat for familien Floyd, skriver i en meddelelse, at han tager skarpt afstand fra "forsvarets forsøg på at konstruere et narrativ om, at George Floyds dødsårsag var fentanylen i hans blod".

- Vi vil gerne påminde verden, der bevidnede hans død på video, at George både gik, snakkede, grinede og trak vejret helt fint, indtil Derek Chauvin satte sit knæ på Georges hals og blokerede hans evne til at trække vejret og dermed endte hans liv, skriver Crump.

  • George Floyd Officer Trial
    Courteney Ross, der var George Floyds kæreste i de sidste tre år af hans liv, fortalte om deres fælles afhængighed af smertestillende medicin og måtte flere gange tage et lommetørklæde frem, når hun blev bedt om at fortælle om deres tid sammen. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission