Annonce
Udland

Fox News aflyser populært program med trofast Trump-støtte

Lou Dobbs, som er en af Trumps mest trofaste støtter på tv, viderebragte utrætteligt påstande om valgsvindel, efter at Trump tabte præsidentvalget i november. (Arkivfoto). Foto: Karen Bleier/Ritzau Scanpix

Lou Dobbs' daglige program med hundredtusindvis af seere er aflyst, efter at Fox News er blevet sagsøgt.

Den amerikanske tv-station Fox News har aflyst et populært tv-program, hvor den trofaste Trump-støtte Lou Dobbs er vært.

Beslutningen er taget, dagen efter at Fox News er blevet sagsøgt for at viderebringe påstande om valgsvindel.

Det er selskabet Smartmatic, som leverede teknologi til afviklingen af det amerikanske valg i november, som har sagsøgt Fox News for injurier.

Lou Dobbs, som er en af tidligere præsident Donald Trumps mest trofaste støtter på tv, viderebragte utrætteligt påstande om valgsvindel, efter at Trump tabte præsidentvalget i november.

Han inviterede blandt andet Sidney Powell, en af Trumps advokater, i programmet.

Her påstod advokaten - uden at have beviser for det - at maskiner til stemmeafgivning havde ændret stemmer i Trumps favør til stemmer til Biden.

Lou Dobbs daglige program "Lou Dobbs Tonight" havde i gennemsnit mere end 300.000 seere hver aften på Fox News' søsterkanal Fox Business. Det er det højeste seertal på Fox Business.

Tv-programmet med den markante vært har kørt i ti år. Men Fox News afviser, at afviklingen af programmet har noget med søgsmålet at gøre.

- Som vi sagde i oktober, overvejer Fox News Media regelmæssigt programændringer.

- Og planer for nye formater og passende programmer efter valget er på plads, siger en talsperson.

Aflysningen af programmet "er en del af de planlagte ændringer" ifølge talspersonen.

Kontroversielle Lou Dobbs var hurtigt med på vognen blandt dem, som hævdede, at tidligere præsident Barack Obama ikke var født i USA. Hvis det var tilfældet - hvilket det ikke var - måtte Obama ikke være præsident.

Donald Trump har reageret på aflysningen af den 74-årige værts program.

- Lou Dobbs er og var fremragende.

- Ingen elsker Amerika mere end Lou. Han havde en stor og loyal tilhængerskare, som vil følge hans næste træk. Og den tilhængerskare inkluderer mig, hedder det i en erklæring fra Trump.

Ifølge Smartmatic bragte Fox News i alt 13 journalistiske indslag, som enten påstod eller antydede, at Smartmatic havde været med til at stjæle valget fra Trump i seks delstater, hvor der var uenighed om resultatet.

Søgsmålet lyder på i alt 2,7 milliarder dollar svarende til knap 17 milliarder danske kroner.

  • FILES-US-POLITICS-VOTE-MEDIA-FOX-DOBBS
    Lou Dobbs, som er en af Trumps mest trofaste støtter på tv, viderebragte utrætteligt påstande om valgsvindel, efter at Trump tabte præsidentvalget i november. (Arkivfoto). Foto: Karen Bleier/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år