Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, anerkender som den første EU-leder de libyske oprøreres nationale råd.
Frankrig anerkender nu som det første land den libyske oppositionsbevægelse, Det Nationale Libyske Råd, som den "legitime repræsentant" for det libyske folk.
Det siger en talsmand for den franske præsident, Nicolas Sarkozy, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Ifølge præsidentens talsmand gør Frankrig nu klar til at sende en ambassadør til den libyske by Banghazi, hvor de libyske oprører har overtaget magten fra oberst Muammar Gaddafi.
Også en udsending fra Det Nationale Libyske Råd vil blive sendt til Frankrigs hovedstad, Paris.
Meldingen kommer, efter at Sarkozy torsdag mødes med lederen af Rådets krisekomité, Mahmoud Jebril.
/ritzau/