Frankrig trækker i bremsen. Rumænien og Bulgarien er ikke klar til Schengen, siger regeringen i Paris.
Bulgarien og Rumænien har ikke gjort tilstrækkeligt for at sikre deres EU-grænser.
Det siger den franske regering, som derfor mener, at de to lande ikke skal med i Schengen-samarbejdet, hvor medlemslandene kan rejse uden pas, før tidligst 1. juli næste år.
Bulgarien og Rumænien har ellers satset på, at de kan komme med i Schengen i marts 2011, men den går ikke, mener franskmændene.
- Vi mener, at det er bedre at vente, indtil vi har den næste Kommissionsrapport om Mekanisme for Samarbejde og Verifikation, siger Bernard Valero, som er talsmand for Frankrigs udenrigsministerium.
Denne rapport fortæller om de nye medlemslandes fremskridt inden for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet samt reformer af det juridiske system.
I rapporten fra i år hed det, at de to lande havde gjort fremskridt, men der er stadig et stykke vej, før de har nået EU's normer, siger Valero.
Frankrig er i øvrigt involveret i nogle bilaterale stridigheder med de to lande i forbindelse med franske tvangsudsendelser af romaer til Rumænien og Bulgarien.
/ritzau/AFp