Den franske regering bebuder, at man vil ansætte 2680 personer i kampen mod terror over de næste tre år.
14 dage efter terrorangrebet i Paris bebuder den franske premierminister, Manuel Valls, at det franske anti-terrorarbejde skal have en større vitaminindsprøjtning.
I løbet af de næste tre år skal 2680 medarbejdere ansættes i kampen mod islamistiske ekstremister. Omkring 3000 mennesker i Frankrig, der har tilknytning til jihadister, skal sættes under overvågning, lyder det fra Manuel Valls.
Samtidig skal det gøres nemmere for det franske efterretningsapparat at iværksætte telefonaflytninger.
Planen, der kommer til at koste omkring 3,2 milliarder danske kroner, kommer i kølvandet på terrorangrebene i Paris, hvor 17 mennesker blev dræbt.
Den franske økonomi er i stor krise, men premierministeren slår fast, at Frankrig vil overholde sine finansielle forpligtigelser over for EU, hvor landet overskrider de europæiske regler for, hvor stort underskuddet på budgettet må være.
Manuel Valls siger imidlertid, at anti-terrorplanen vil blive finansieret af besparelser andre steder i den offentlige sektor.
Planen kommer samtidig med, at fransk politi sigter fire mænd for at have hjulpet en af gerningsmændene ved angrebene i Paris.
Mændene menes at have ydet "logistisk støtte" til Amedy Coulibaly, der stod bag drabet på en kvindelig politibetjent og gidseltagningen ved et jødisk supermarked, hvor fire mennesker mistede livet.
Mændene er i alderen 22 til 28 år. Tre af dem mistænkes for at have købt "udstyr" til Amedy Coulibaly, som han brugte ved angrebene for 14 dage siden.
Anklagemyndigheden oplyser, at den stadig leder efter flere mulige medskyldige. Specielt i udlandet, hvor de franske myndigheder samarbejder med deres kolleger i Tyrkiet, Spanien og Belgien.