Annonce
Udland

Frankrig vil fremlægge beviser for syrisk angreb

Frankrig vil mandag i parlamentet fremlægge beviser for, at det var præsident Bashar al-Assads regime, som stod bag det kemiske angreb den 21. august i Syrien, siger regeringskilder til AFP.

- Der er tale om et sæt af beviser af forskellig type. De gør det klart, at det var regimet, der stod bag det kemiske angreb, siger regeringskilderne.

Kilderne siger, at beviserne på det syriske regimes rolle i angrebet vil blive overrakt til ledende parlamentsmedlemmer ved et møde med premierminister Jean-Marc Ayrault klokken 17 mandag.

Det franske parlament er indkaldt til en debat om Syrien onsdag.

Regeringskilder i Paris sagde søndag, at de franske efterretningstjenester havde indsamlet oplysninger, som viste, at Syriens regime råder over 1000 ton kemiske våben - deriblandt nervegassen sarin, sennepsgas og mere kraftige nervegasser.

Det britiske nej til en militæraktion i Syrien har ikke fået den franske regering til at miste modet i forhold til at gribe ind i det borgerkrigshærgede land.

Præsident François Hollande sagde i et interview med avisen Le Monde for få dage siden, at "alle muligheder er på bordet", og at Frankrig ønsker "et proportionelt og fast" modsvar på Assad-styrets handlinger.

- Der er kun få lande, som har kapaciteten til at påføre en sanktion med passende midler. Frankrig er et af dem. Vi er klar. Vi vil træffe en beslutning i tæt kontakt med vores allierede, sagde Hollande til Le Monde.

Som præsident er François Hollande ikke afhængig af parlamentets godkendelse for at kunne beordre franske soldater til at deltage i en militæraktion i Syrien.

Rusland siger, at det ikke på nogen måde er overbevist om Vestens påstande om, at kemiske våben er anvendt i Syrien.

- Det, som vi er blevet forelagt både tidligere og nu af vore amerikanske partnere og af briterne og franskmændene, er overhovedet ikke overbevisende, siger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, mandag.

Han tilføjer, at der hersker stor tvivl om mange af de billeder, der er lagt ud på internettet af det angivelige angreb i Damaskus.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem