Annonce
Udland

Fransk premierminister er coronasmittet efter Belgien-besøg

Tidligere mandag holdt den franske premierminister, Jean Castex (tv), pressemøde med Belgiens premierminister, Alexander De Croo, efter et møde i Belgien. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix

Jean Castex er formentlig blevet smittet af sin datter. Fem belgiske ministre er nu i karantæne efter besøg.

Frankrigs premierminister, Jean Castex, er testet positiv for coronavirus.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

56-årige Jean Castex er færdigvaccineret. Han er nu gået i selvisolation, hvorfra han vil arbejde de næste ti dage.

Den positive test kommer kort efter et besøg til Belgien. Derfor er Belgiens premierminister, Alexander De Croo, samt fire andre ministre nu gået i karantæne, skriver nyhedsbureauet AFP.

- De vil tage PCR-test og vil forblive i karantæne, indtil testresultaterne kommer tilbage negative, lyder det i en erklæring fra den belgiske regering.

De belgiske ministre vil blive testet onsdag.

Castex skulle dog ikke være blevet smittet på turen til nabolandet.

Kort efter ankomsten tilbage til Frankrig blev han gjort opmærksom på, at hans datter var testet positiv for coronavirus. Derefter lod Castex sig teste og fik et positivt resultat.

Mødet mellem de to landes premierministre handlede blandt andet om brexit og fiskekvoter.

Jean Castex sagde efter mødet, at Frankrig og EU vil sikre, at Storbritannien respekterer aftaler om fiskekvoter. Frankrig mener, at flere franske både skulle have fået licens til at fiske i britisk farvand efter brexit. Den kritik afviser Storbritannien.

Ligesom Danmark og andre europæiske lande oplever Frankrig i øjeblikket en ny smittebølge.

Antallet af nye daglige tilfælde er næsten fordoblet i løbet af en uge.

Det gennemsnitlige smittetal over syv dage lå lørdag på 17.153 mod 9458 en uge tidligere, oplyser sundhedsmyndighederne. Det er en stigning på 81 procent.

Præsident Emmanuel Macron har dog ikke planer om at indføre nye restriktioner, fortalte han mandag. Han mener, at landets coronapas holder virusset i skak.

Coronapas er påkrævet i restauranter, på caféer og ved kulturelle arrangementer. Den franske regering har et erklæret princip om, at "byrden ved restriktioner bør ligge ikkevaccinerede mest til last".

Macron ser dog gerne, at der kommer mere fart på revaccinationer. I sidste uge godkendte franske sundhedsmyndigheder booster-vaccinationer til personer over 40 år. Lige nu er revaccination tilgængelig for personer over 65 år.

  • Tidligere mandag holdt den franske premierminister, Jean Castex (tv), pressemøde med Belgiens premierminister, Alexander De Croo, efter et møde i Belgien. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år