Det georgiske parlament har tirsdag vedtaget en omstridt lov om "udenlandske agenter".
Loven, der både er blevet kritiseret af oppositionen og EU, har skabt politisk krise i EU-kandidatlandet, som har været præget af omfattende protester den seneste tid.
Tirsdagens afstemning om loven var den tredje og endelige behandling af lovforslaget.
Men det ventes nu, at Georgiens præsident, Salome Zourabichvili, vil nedlægge veto mod loven.
Herefter kan parlamentet tilsidesætte vetoet ved at stemme endnu en gang om loven.
Loven betyder, at organisationer, som modtager mere end 20 procent af deres finansiering fra udlandet, skal registreres som organisationer, der "forfølger en udenlandsk magts interesser".
Under debatten op til vedtagelsen udbrød der håndgemæng mellem parlamentsmedlemmer fra regeringen og oppositionen.
Flere ser loven som inspireret af en lignende lov i Rusland. Her er den blevet brugt til at slå ned på politiske modstandere.
Salome Zourabichvili, der i 2018 blev valgt med regeringspartiet Georgiens Drøms opbakning, har sagt, at hun vil nedlægge veto mod loven.
Efter at hun blev valgt, har hun brudt forbindelserne til partiet og beskyldt det for at være prorussisk og ikke tilstrækkeligt interesseret i at komme ind i EU.
Parlamentet er dog stadig under regeringspartiets kontrol, og effekten af et veto ventes derfor at blive begrænset.
EU har adskillige gange sagt, at loven vil blive et problem for Georgiens forsøg på at blive en del af EU-samarbejdet.
De seneste måneders demonstrationer er nogle af de største i landet, siden Georgien blev uafhængigt fra Sovjetunionen i 1991.
Georgiens Drøm har fastholdt, at det har et mål om at blive en del af både EU og militæralliancen Nato.
Partiet har dog i stigende grad langet ud efter Vesten den seneste tid. Georgien fik status som EU-kandidatland i december.
/ritzau/Reuters
-
Demonstranter og betjente støder sammen nær Georgiens parlament, som tirsdag har vedtaget omstridt lov. Foto: Giorgi Arjevanidze/Ritzau Scanpix
