Annonce
Udland

Godt nyt for dansk økonomi - der er gang i Europa

Der er vækst i eurozonen, viser tal fra Eurostat. Opsvinget smitter af på dansk økonomi, påpeger økonom.

Der er økonomisk fremgang i eurozonen. Det viser tal for andet kvartal, der tirsdag er blevet offentliggjort af Eurostat.

I andet kvartal 2017 var der en vækst på 0,6 procent. På årsbasis er det 2,1 procent i eurozonen, der omfatter 19 EU-lande.

Kvartalsvæksten er en lille fremgang sammenlignet med første kvartal. Her var der en vækst på 0,5 procent.

For hele EU - de 28 medlemslande - er de tilsvarende tal 0,6 procent og 2,2 procent.

De nye data styrker håbet om, at eurozonen er på vej ud af finanskrisen, der begyndte i 2008, skriver nyhedsbureauet AFP.

Mandag viste tallene for beskæftigelsen, at arbejdsløsheden i eurozonen er faldet til 9,1 procent. Det er det laveste niveau siden februar 2009.

Dansk Erhvervs økonom Jonas Spendrup Meyer hæfter sig ved begge tal, der tilsammen peger på, at økonomien i eurozonen er "i fin fremdrift samlet set".

Opsvinget smitter af på dansk økonomi, påpeger han.

- Mange danske virksomheder har eksport til andre lande i Europa.

- Så når efterspørgslen i europæisk økonomi stiger, er der god sandsynlighed for, at det kan ses i ordrebøgerne hos danske virksomheder, skriver erhvervsorganisationens økonom i en skriftlig kommentar.

Både Jonas Spendrup Meyer og Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, vurderer, at der er en realistisk mulighed for to procents vækst i Danmark i 2017.

- Vi kender ikke detaljerne endnu, men hidtil har det især været de europæiske forbrugere, der har trukket væksten op, hjulpet af højere indkomster, som vi også har set det herhjemme, siger Danske Banks cheføkonom i en skriftlig kommentar.

Men der er skyer i horisonten, siger Las Olsen.

- Amerikansk økonomi har skuffet, og vi regner med, at Kina står over for en moderat afmatning.

- Men alt i alt er der nu gode chancer for, at opsvinget fortsætter, vurderer han.

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele