Annonce
Udland

Grækenland får en kriseregering

Grækenlands premierminister, George Papandreou, rokerer rundt på ministre midt i økonomisk krise.

Efter flere dages politisk uro rokerer Grækenlands socialdemokratiske premierminister, George Papandreou, rundt på en række ledende ministre for at styrke regeringen forud for nye forhandlinger om milliardlån fra EU og IMF, Den Internationale Valutafond.

Den nuværende forsvarsminister, Evangelos Venizelos, bliver ny finansminister. Han afløser George Papaconstantinou, der bliver miljøminister.

Evangelos Venizelos anses for at være en af det regerende socialistiske parti, Pasok's, sværvægtere. Han har haft flere tunge ministerposter og har tidligere udfordret Papandreou til formandsposten i partiet.

Venizelos bliver desuden forfremmet til vicepremierminister på linje med Theodoros Pangalos.

Papandreou udpeger også en ny udenrigsminister. Det bliver Stavros Lambrinidis, der længe har været en af hans nærmeste allierede. Desuden bliver den nuværende viceforsvarsminister, Panos Beglitis, forfremmet til forsvarsminister.

Regeringsomdannelsen kommer, efter at det ikke lykkedes for George Papandreou at danne en national samlingsregering, hvor også det konservative oppositionsparti er med, og efter at en række menige medlemmer af Pasok torsdag gjorde oprør mod Papandreous store og smertefulde nedskæringer i det offentlige.

Nedskæringerne er krav fra EU og IMF for at yde nye lån til Grækenland, der står midt i den værste krise i landets historie. Landet er tæt på statsbankerot.

Evangelos Venizelos' vigtigste opgave bliver at forhandle betingelser for at skaffe Grækenland de nye store lån fra EU og IMF.

I et forsøg på at lukke munden på nogle af Papandreous værste kritikere i Pasok har han givet dem viceministerposter.

Ved ministerrokaden har han desuden sagt farvel til to fortrolige partnere, tidligere finansminister Dimitris Droutsas og tidligere miljøminister Tina Birbili.

Begge er blevet kritiseret internt i partiet, da de har stået for mange af de nedskæringer, der hidtil er gennemført.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem