Grækenland lover reformer til gengæld for en treårig, finansiel hjælpepakke på i alt 53,5 milliarder euro.
Grækenland er klar til blandt andet at spare på pensionssystemet og kradse flere penge ind i skat.
Det fremgår af det forslag til reformer, som den græske regering torsdag har sendt til kreditorerne, og som flere internationale medier har fået fingre i.
Til gengæld for reformerne ønsker den græske regering over en treårig periode lån på i alt 53,5 milliarder euro, hvilket svarer til knap 400 milliarder kroner. De penge skal bruges på at betale af på grækernes gæld, så landet kan leve op til sine forpligtelser.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil grækerne spare udgifter svarende til en procent af bruttonationalproduktet i 2016 ved at ændre pensionsreglerne og gøre det sværere at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.
Samtidig foreslår regeringen at øge selskabsskatten og momsen for hotel- og restaurationsbranchen samt på sigt at fratage de græske øer en fordelagtig momsordning. Der skal også sættes fut i privatiseringen af havne og lufthavne.
Planerne skal ifølge det græske nyhedsbureau ANA godkendes af Grækenlands parlament fredag, skriver AFP.
Den græske regerings mål for det såkaldte primære overskud ligger på en procent i år og to procent i 2016 ud fra de foreslåede reformer.
Flere iagttagere noterer, at de nye forslag fra grækerne minder meget om de krav, som kreditorerne tidligere har stillet. Det var netop de krav, det græske folk afviste ved en folkeafstemning 5. juli.
Der er endnu ikke kommet nogen officielle reaktioner fra de internationale kreditorer, der består af EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF).
Institutionerne er formentlig i fuld gang med at nærstudere det over ti sider lange dokument, inden eurozonens finansministre lørdag mødes med den græske situation på dagsordenen.
Her skal ministrene tage stilling til, om de græske forslag er gode nok til at bevilge ny økonomisk støtte.
Dagen efter - søndag - betegnes som den endelige deadline for en løsning. Her mødes først eurolandenes stats- og regeringschefer, inden de får selskab af de resterende EU-medlemmer på et aftentopmøde i Bruxelles.