Det højeste formål med eurolandenes hjælpeplan for Grækenland er, at den aldrig bliver nødvendig at bruge. Grækenland lover, at de vil klare sig selv.
Selvom eurolandene har brugt flere uger på at blive enige om en hjælpeplan for Grækenland, så vil de allerhelst lade den ligge gemt væk i skuffen.
Efter lange forhandlinger torsdag aften var der bred enighed blandt EU-lederne om, at Grækenland fortsat selv bør kunne finde vejen ud af landets gældskrise.
- Vi håber, at planen aldrig skal aktiveres, for vi tror på, at markederne vil have tillid til, at eurozonen aldrig vil lade Grækenland i stikken, siger EU's præsident, Herman Van Rompuy.
EU-præsidenten betegner først og fremmest hjælpeplanen som et "politisk signal" om, at alle eurolande er klar til at yde lån til Grækenland, hvis det mod forventning måtte blive nødvendigt.
Nogenlunde samme melding kommer fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Han måtte sammen med de andre ledere fra ikke-eurolande se sig selv sat på sidelinjen på en stor del af torsdagens EU-topmøde, mens eurolandene diskuterede den græske hjælpeplan.
- Tilbage står så at se, hvordan markederne reagerer på det. Men der er grund til at tro, at der med den beslutning, der er truffet i aften, er sendt så stærkt et signal med en hånd under Grækenland, at tingene retter sig, siger Løkke.
Fra græsk side takker man for løftet om hjælp fra de europæiske kolleger. Men også her er finansminister George Papaconstantinou klar med et løfte om, at Grækenland nok skal klare ærterne selv.
- Vi vil ikke bruge ordningen, da vi håber, at denne afgørelse, der er truffet på højeste niveau, vil sende et signal til markederne og sænke rentesatserne, siger han.
/ritzau/