Annonce
Udland

Greenpeace: Anne Mie virker stærk og med overskud

Hos Greenpeace hersker der lettelse over, at den 26-årige danske styrmandselev Anne Mie Roer Jensen fra Arctic Sunrise torsdag sammen med en række andre aktivister er løsladt fra fængslet i Sankt Petersborg.

- Anne Mie har det efter omstændighederne godt, hun virker stærk og med overskud, siger Birgitte Lesanner, kommunikationschef i Greenpeace Nord, til Ritzau kort efter løsladelsen.

Efter to måneder i russisk fængsel - først i Murmansk og siden i Sankt Petersborg - kan Anne Mie Roer Jensen nu tilbringe nogen tid på fri fod, efter at det ved en retshøring onsdag blev afgjort, at hun kunne løslades mod kaution inden den endelige retssag.

- Der er nu løsladt tre mænd og fire andre kvinder, og vi regner med, at de øvrige aktivister bliver løsladt mod kaution fredag, siger hun over telefonen fra Sankt Petersborg.

De løsladte aktivister er ikke underlagt nogen form for husarrest eller andre restriktioner fra de russiske myndigheders side, og de kan derfor færdes frit i Østersøbyen.

- Nu skal de have lov til at være sammen og dele oplevelser og gøre lige, hvad de har løst til: Drikke en kold øl, sove i en blød dyne eller tage et langt, varmt bad. Måske skal de også tilses af en læge, siger Birgitte Lesanner.

Hun mener, at det er en vældig opblødning, at aktivisterne er løsladt, men hvad der videre kommer til at ske, er der ingen indikationer på.

Men Greenpeace retter nu sin opmærksomhed mod Hamburg, hvor Den Internationale Havretsdomstol fredag træffer en afgørelse i en voldgift, som Holland har rejst, fordi Arctic Sunrise sejler under hollandsk flag.

- Holland har indledt en voldgiftssag mod Rusland for at få frigivet Greenpeace-skibet og besætningen, fordi skibet blev bordet af russiske styrker i internationalt farvand, siger Birgitte Lesanner og fortsætter:

- Der kommer en afgørelse i morgen klokken 15 dansk tid, og vi håber selvfølgelig, at de nu kan komme helt hjem.

Greenpeace har betalt en kaution på to millioner rubler, cirka 340.000 kroner for Anne Mie Roer Jensen og de andre 28 aktivister, der nu er løsladt.

/ritzau/

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem