Håbløshed præger Irak før valg

Søndag i næste uge går de irakiske vælgere til stemmeurnerne i det femte parlamentsvalg, siden amerikanske tropper væltede Saddam Hussein i 2003.

Og her er der ikke meget håb at spore, hvad angår valgdeltagelsen, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Seniorforsker Renad Mansour fra den britiske tænketank Chatham House kalder landet "økonomisk og ideologisk bankerot".

Det politiske system er ikke i stand til at skabe arbejdspladser eller service.

Ifølge tal fra FN lever næsten en tredjedel af Iraks knap 40 millioner indbyggere i fattigdom, og covid-19-pandemien og faldende oliepriser har kun forværret situationen.

Demonstranter var fredag på gaden for at markere de voldsomme demonstrationer, der i 2019 førte til, at valget blev fremskyndet fra 2022 til 2021.

En demonstrant, den 39-årige Walid al-Madani, sagde i den forbindelse til mediet Al-Jazeera, at han er modstander af at stemme, fordi "valget er meningsløst".

- Det er de samme partier, der har magten, og intet kommer til at ændre sig.

En anden demonstrant sagde til Al-Jazeera, at "valget vil reproducere det samme korrupte system og de samme korrupte partier".

- Kun navne og ansigter vil ændre sig, siger 20-årig Ibrahim.

Hovedstaden Bagdads gader var i 2019 hjemsted for en række voldsomme demonstrationer, hvor flere demonstranter mistede livet.

Det kommende valg til parlamentet er det femte af sin slags, siden amerikanske tropper fjernede Saddam Hussein og hans regering.

Der er bekymring for, at andelen af stemmende irakere dykker under 44,5 procent, som var valgdeltagelsen i 2018.

Mange vælgere forventes at blive hjemme på grund af Iraks problemer med korruption.

Desuden er der problemer med det irakiske valgsystem.

Vælgere skal bruge et kort med biometrisk data - det kan for eksempel være et fingeraftryk - for at bekræfte deres identitet. Men en gruppe af vælgere har slet ikke fået deres biometriske kort.

Det bliver heller ikke muligt for irakere, der bor udenlands at stemme.