Haitis naboer forbereder sig på mere vold efter fangeflugt

Haitis nabolande begyndte mandag at afstive dets forsvar og tilbagekalde ambassadeansatte fra Haiti, mens en bandekonflikt i det caribiske land eskalerer voldsomt.

Søndag gik Haitis regering i kriseberedskab i landet i 72 timer og indførte natlige udgangsforbud.

Det skete, efter at bevæbnede mænd brød dørene til et fængsel op og gjorde det muligt for tusindvis af fanger at flygte.

En bandeleder har også opfordret til, at premierminister Ariel Henry, der ikke er demokratisk valgt, bliver fjernet fra posten.

Den Dominikanske Republik, der deler øen Hispaniola med Haiti og sidste år deporterede titusindvis af haitianere tilbage over grænsen, sagde mandag, at dets forsvarsminister befandt sig ved grænsen for at overse bygningen af et grænsehegn.

USA opfordrer dets borgere i Haiti til at forlade landet snarest muligt.

Volden i Haiti er taget til, mens premierministeren har været ude af landet.

Der har været uvished om, hvor han befandt sig, efter at han rejste til Kenya for at færdiggøre en aftale om, at det afrikanske land skal lede en international styrke, der skal bekæmpe landets magtfulde bander.

Præsidenten i Den Dominikanske Republik, Luis Abinader, siger, at han ikke vil tillade flygtningelejre for haitianere i landet.

Bahamas siger, at det har tilbagekaldt ansatte på dets ambassade i Haiti. Kun en chargé d’affaires og to sikkerhedsattachéer er tilbage.

Mexico siger, at dets borgere kun skal rejse, hvis det er nødvendigt og sørge for at have vand, brændstof og mad, der kan holde sig længe.

Banderne har advaret beboerne i og omkring hovedstaden, Port-au-Prince, mod at lade børn komme ud, selv om den haitianske regering forlanger, at skolerne forbliver åbne.

Den Internationale Organisation for Migration (IOM) siger, at omkring 15.000 på blot tre dage er flygtet fra hovedstaden, hvor der sker skyderier.

Mange af dem boede allerede i hjemmelavede lejre i skoler, hospitaler og på pladser, og var altså allerede fordrevne.

/ritzau/Reuters