Annonce
Udland

Hizbollah-leder advarer Israel efter angreb

Efterforskere fra Libanons militær undersøger det område i en Hizbollah-kontrolleret forstad til Beirut, hvor to droner styrtede ned tidligt søndag morgen. Hizbollah siger, at en af dronerne medbragte sprængstoffer, der forårsagede skade på dets mediecenter. Men den militante gruppe afviser at have skudt dronerne ned. Foto: Anwar Amro/Ritzau Scanpix

Israelske droner over Hizbollah-forstad i Beirut og drab på to libanesere får gruppen til at advare Israel.

Israelske soldater ved grænsen til Libanon kan forvente en snarlig reaktion, efter at to militante libanesere blev dræbt i israelske angreb i Syrien sent lørdag aften.

Det siger lederen af den libanesiske Hizbollah-bevægelse, Hassan Nasrallah.

Han er stærkt provokeret af, at to israelske droner tidligt søndag morgen styrtede ned i en del af Libanons hovedstad, Beirut, der kontrolleres af Hizbollah.

En drone faldt til jorden, og en anden eksploderede tæt på landjorden og forårsagede skade på Hizbollahs mediecenter i forstaden Dahiyeh.

Den militante leder siger, at hans gruppe ikke skød dronerne ned, men det vil ske, hvis der igen flyver israelske droner over Libanon.

- Hizbollah vil ikke tillade en sådan aggression, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

- Fra nu af vil vi konfrontere dronerne på Libanons himmel og skyde dem ned.

Nasrallah betegner de israelske droners tilstedeværelse som en "meget, meget, meget farlig" udvikling og siger, at det er et klart brud på den aftale, der afsluttede en månedlang krig mellem de to sider i 2006.

Også den libanesiske premierminister, Saad Hariri, siger, at de israelske droner har til formål at øge de regionale spændinger.

- Den nye aggression udgør en trussel mod den regionale stabilitet og et forsøg på at skubbe situationen i retning af yderligere spændinger, lyder det i en meddelelse fra Hariri.

Israels militær har ikke kommenteret sagen om de to droner i Beirut.

Dronerne styrtede ifølge libanesiske myndigheder ned i Beirut få timer efter, at Israel rettede sit angreb mod iranske styrker og deres allierede i Syrien.

Israels militær siger, at luftangrebene var rettet mod fjendtlige styrker, som havde planer om at sende "dræberdroner" mod mål i Israel.

To Hizbollah-medlemmer er blandt de dræbte.

  • LEBANON-ISRAEL-CONFLICT-DRONE
    Efterforskere fra Libanons militær undersøger det område i en Hizbollah-kontrolleret forstad til Beirut, hvor to droner styrtede ned tidligt søndag morgen. Hizbollah siger, at en af dronerne medbragte sprængstoffer, der forårsagede skade på dets mediecenter. Men den militante gruppe afviser at have skudt dronerne ned. Foto: Anwar Amro/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Stor tilfredshed: Der er overraskende mange

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale