Annonce
Udland

Hizbollah vælter Libanons regering

Hizbollah og gruppens allierede har bragt Libanons regering til fald ved at trække sine ministre ud.

Ministre fra den islamiske Hizbollah-bevægelse og dens politiske allierede har trukket sig fra Libanons regering og forårsaget den kun 14 måneder gamle samlingsregerings kollaps.

De i alt 11 ministre opfordrer præsident Michel Suleiman til at sammensætte en ny regering.

Regeringskollapset kom netop som Libanons premierminister, Saad Hariri, havde indledt et møde i Washington med USA's præsident, Barack Obama, for at drøfte den alvorlige politiske krise i det lille mellemøstlige land.

Nyheden fik Hariri til at sætte kursen direkte mod Dulles-lufthavnen efter mødet med Obama.

Premierministerens stab i Beirut oplyser, at han flyver direkte til Paris for at mødes med Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, der også tidligere har været involveret i forhandlinger om krisen i Libanon.

Derefter ventes Hariri til hastemøde med præsident Suleiman hjemme i Beirut.

Politiske eksperter siger, at man nu kan forvente en ny periode med politisk dødvande og muligvis øgede sekteriske spændinger i Libanon. Men iagttagerne venter ikke, at det vil komme til væbnede sammenstød mellem det Iran-støttede, shiamuslimske Hizbollah og Hariris overvejende sunnimuslimske støtter.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan komme en ny bølge af politiske attentater, som Libanon tidligere har været plaget af, siger eksperter til Reuters.

I de seneste måneder har stemningen i Libanon været højspændt på grund af en kommende rapport fra et FN-tribunal om drabet på tidligere premierminister Rafik Hariri, der var far til den nuværende regeringschef.

Rafik Hariri og 22 andre blev dræbt i februar 2005 af en kraftig bombe, der eksploderede ved havnefronten i Beirut netop som hans bilkortege passerede forbi.

Den libanesiske regering har i månedsvis været handlingslammet på grund af formodninger om, at FN-tribunalet vil sigte medlemmer af Hizbollah for bombeattentatet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem