Annonce
Udland

Hjælp til Ukraine er på laveste niveau siden invasion

Kampvogne ved fronten i Ukraine. som får stadig mindre støtte fra Vesten i henhold til en ny rapport fra en tysk tænketank. Rapporten viser, at den nye militære, finansielle og humanitære hjælp, som er blevet lovet til Ukraine mellem august og oktober 2023, faldt næsten 90 procent sammenholdt med den samme periode i 2022. Foto: Anatolii Stepanov/Ritzau Scanpix

Løfter om støtte til Ukraine er faldet med næsten 90 procent, fremgår det af en ny rapport.

Nye løfter om hjælp til Ukraine er på det laveste niveau siden krigens begyndelse.

Det viser et studie foretaget af Kiel Instituttets overvågningsgruppe vedrørende hjælp til ukrainerne.

- Dynamikken i støtten til Ukraine er blevet langsommere, skriver instituttet, som har base i Kiel, der er den største by og hovedstad i den nordlige delstat Slesvig-Holsten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rapporten viser, at den nye militære, finansielle og humanitære hjælp, som er blevet lovet til Ukraine mellem august og oktober 2023, faldt næsten 90 procent sammenholdt med den samme periode i 2022.

Dermed er der tale om det laveste niveau, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Rapporten viser, at Ukraine nu i stigende grad må støtte sig til donorlande som Tyskland og de nordiske og østeuropæiske lande, som fortsætter med at fremsætte løfter om at levere både finansiel hjælp og vigtige våben som F-16-kampfly.

I perioden mellem august og oktober i år faldt støtten markant til kun 2,11 milliarder euro - 15,71 milliarder kroner, hvilket er det laveste niveau siden januar 2022.

Faldet i støtten er kommet på et tidspunkt, hvor der er tiltagende sprækker i Vestens sammenhold - blandt andet med bekymring over, at en længe ventet ukrainsk modoffensiv ikke har ført til noget gennembrud eller vendepunkt i krigen.

Samtidig er det internationale samfunds opmærksomhed mest rettet mod konflikten mellem Israel og Hamas i Mellemøsten.

I USA blev en hastelov, som skulle sende milliarder af dollar i amerikansk støtte til Ukraine og Israel, onsdag stemt ned i Senatet.

Det er republikanerne i Senatet, der har blokeret for loven, fordi de vil have strengere kontrol med grænsen til Mexico, inden de stemmer for.

49 stemte for, mens 51 stemte imod. Det betyder, at støtten på 110,5 milliarder dollar, svarende til cirka 765 milliarder kroner, ikke har fået de 60 stemmer, der skal til for at starte en debat om lovforslaget.

Det udgør en trussel mod præsident Joe Bidens plan om at sende ny hjælp til de to lande inden udgangen af 2023.

Loven ville sikre omkring 50 milliarder dollar - cirka 346 milliarder kroner - i støtte til Ukraine.

Kernen i den tilbageværende aktive gruppe er individuelle europæiske lande som Kroatien, Finland, Tyskland, Irland, Litauen, Luxembourg, Holland, Norge, Sverige samt Schweiz - og desuden Nato-lande som Canada og Storbritannien.

USA er fortsat den største militære donor. Amerikanerne har forpligtet sig til at give 44 milliarder euro (328 milliarder kroner). Men Tyskland vinder ind på amerikanerne med stor fart og har nu forpligtet sig til at give Ukraine militær hjælp for over 17 milliarder euro (op mod 127 milliarder kroner).

/ritzau/AFP

  • UKRAINE-RUSSIA-CONFLICT-WAR
    Kampvogne ved fronten i Ukraine. som får stadig mindre støtte fra Vesten i henhold til en ny rapport fra en tysk tænketank. Rapporten viser, at den nye militære, finansielle og humanitære hjælp, som er blevet lovet til Ukraine mellem august og oktober 2023, faldt næsten 90 procent sammenholdt med den samme periode i 2022. Foto: Anatolii Stepanov/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder