Et efterskælv målt til 6,0 på richterskalaen ryster den japanske hovedstad.
Et kraftigt efterskælv i Tokyo har atter fået huse til at svaje.
Det sker blot fire dage efter det meget store jordskælv, der udløste en tsunami nordøst for den japanske hovedstad.
Efterskælvet er målt til 6,0 på richterskalaen, oplyser tv-stationen NHK.
Dets epicenter lå 120 kilometer syd for Tokyo nær bjerget Fuji i 10 kilometers dybde.
/ritzau/AFP