Annonce
Udland

Hviderusland lukker grænserne mod EU-nabolande

I flere uger har oppositionen i Hviderusland været på gaden i Minsk og andre byer for at protestere mod det officielle resultat af præsidentvalget og den politivold, som demonstrationerne er blevet mødt med. (Arkivfoto) Foto: Handout./Reuters

Stop jeres hovedløse politikere, lad dem ikke udløse en krig, siger Lukasjenko til indbyggere i nabolande.

Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, har lukket grænsen mod to nabolande mod vest, Polen og Litauen.

Det er han blevet "tvunget til", siger han torsdag aften ifølge det hviderussiske nyhedsbureau Belta.

Desuden bliver den styrke, der i forvejen er sat ind langs grænsen til Ukraine, forstærket.

Ifølge Lukasjenko er en stor del af Hvideruslands forsvar sendt ud for at bevogte grænserne.

- Vi er tvunget til at trække styrker tilbage fra gaderne, siger præsidenten.

Lukasjenko talte torsdag aften ved et kvindeforum i hovedstaden Minsk.

Her benyttede han lejligheden til at komme med en opfordring direkte til befolkningen i de tre nabolande:

- Stop jeres hovedløse politikere, lad dem ikke udløse en krig, sagde han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Hviderusland er kastet ud i en alvorlig politisk krise efter et stærkt omstridt præsidentvalg i sidste måned. Samtidig hævder landets pressede præsident, at Hviderusland er truet fra vest.

Torsdag aften kunne en talsmand for den polske regering ikke bekræfte over for nyhedsbureauet Reuters, at grænsen reelt er blevet lukket.

I Litauen siger chefen for grænsepolitiet, at grænseovergangene til Hviderusland fungerer som normalt.

Polen og Litauen er blandt de lande, der har lagt diplomatisk pres på den hviderussiske leder i de seneste uger.

Blandt andet har Estland, Letland og Litauen indført forbud mod indrejse for Lukasjenko og andre fremtrædende embedsmænd.

Alle EU-landene traf i august en beslutning om, at de vil indføre sanktioner mod de ansvarlige for udviklingen i Hviderusland. Det arbejdes der aktuelt på.

Ifølge Hvideruslands valgkommission genvandt Lukasjenko et stærkt omstridt præsidentvalg den 9. august, hvor han officielt fik 80 procent af stemmerne.

Men både oppositionen og observatører er overbevist om, at der i stor stil er blevet svindlet med stemmerne.

Siden har oppositionen demonstreret med titusindvis af mennesker i gaderne hver weekend.

Lukasjenko har sat kampklædt politi ind mod de fredelige demonstranter. Det har ført til talrige meldinger om politivold, masseanholdelser og andre brud på menneskerettighederne.

Lukasjenkos modkandidat, Svetlana Tikhanovskaja, er flygtet ud af Hviderusland efter valget og har taget ophold i Litauen.

Fredag skal hun via en videoforbindelse tale til FN's Menneskerettighedsråd i Genève, og mandag mødes hun med udenrigsministre fra EU og EU's udenrigschef, Josep Borrell.

  • FILE PHOTO: Women take part in a rally against police brutality following protests to reject the presidential election results in Minsk
    I flere uger har oppositionen i Hviderusland været på gaden i Minsk og andre byer for at protestere mod det officielle resultat af præsidentvalget og den politivold, som demonstrationerne er blevet mødt med. (Arkivfoto) Foto: Handout./Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen