Annonce
Udland

Hviderussisk opposition: Sanktioner sender kraftigt signal

Hvideruslands oppositionsleder, Svetlana Tikhanovskaja, var mandag i Luxembourg, hvor hun blandt andre mødtes med EU's kommissær for udvidelse og naboskab, Olivér Várhelyi. EU har sammen med USA, Storbritannien og Canada rettet nye skrappe sanktioner mod præsident Lukasjenko og hans styre. Foto: Johanna Geron/Ritzau Scanpix

Tikhanovskaja håber, at vestlige sanktioner kan presse Lukasjenko til at løslade fanger og indgå dialog.

De koordinerede sanktioner, som det meste af den vestlige verden mandag har meddelt, at Hviderusland vil blive ramt af, sender et kraftfuldt signal til præsident Aleksandr Lukasjenko.

Det siger Hvideruslands oppositionsleder, Svetlana Tikhanovskaja.

- Det er et tydeligt signal til regimet om, at vi fortsætter med at arbejde sammen mod krænkelser af menneskerettighederne og lovløshed, siger hun.

EU-landene blev mandag enige om at lægge et markant tungere pres på Lukasjenkos styre.

Blandt andet skal nye sanktioner ramme landets eksport.

- De er til for at lægge pres på Hviderusland. De vil skade landets økonomi i betydelig grad, sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell.

Samtidig føjes yderligere 86 personer, organisationer og virksomheder til en sanktionsliste. De får indefrosset midler i EU og indrejseforbud. I forvejen er der flere end 80 på den sanktionsliste.

EU-landene har også indført landings- og flyveforbud.

USA, Canada og Storbritannien har mandag også meddelt, at de indfører sanktioner mod personer, virksomheder og organisationer i Hviderusland.

- Sanktionerne er mere kraftfulde, når de er samlet, siger Tikhanovskaja.

Hun tilføjer, at hun håber, at de mange hviderussere på sanktionslisten betyder, at "sanktionerne vil have betydning for regimet, så de bliver nødt til at indgå i dialog med civilsamfundet".

På listen over hviderussere, der nu underlægges sanktioner, er blandt andre Hvideruslands transportminister, forsvarsminister, politichefer, anklagere, dommere og universitetsrektorer.

De vestlige lande vil blandt andet forsøge at presse styret til at løslade omkring 3000 politiske fanger.

Blandt den er Tikhanovskajas mand, Sergej Tikhanovskij. Han var den førende oppositionskandidat ved præsidentvalget sidste år. Men han blev anholdt tre måneder inden valget og sidder stadig fængslet.

Det fik Svetlana Tikhanovskaja til at stille op i stedet for ham. Flere iagttagere vurderer, at hun reelt vandt valget.

Men de officielle resultater fra Hvideruslands valgkommission tildelte Lukasjenko sejren med 80 procent af stemmerne og kun ti procent til hende.

Efter valget flygtede hun ud af landet for at undgå anholdelse og lever i dag i eksil i Litauen.

  • Luxembourg EU Belarus
    Hvideruslands oppositionsleder, Svetlana Tikhanovskaja, var mandag i Luxembourg, hvor hun blandt andre mødtes med EU's kommissær for udvidelse og naboskab, Olivér Várhelyi. EU har sammen med USA, Storbritannien og Canada rettet nye skrappe sanktioner mod præsident Lukasjenko og hans styre. Foto: Johanna Geron/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år