Annonce
Udland

Indien sender militær til New Delhi efter dødelige protester

Titusindvis af landmænd protesterede tirsdag mod landbrugsreformer i Indiens hovedstad, New Delhi. En person mistede livet, mens 80 betjente blev såret. Foto: Adnan Abidi/Reuters

Tusindvis af landmænd stødte tirsdag sammen med politi i Indien. En mistede livet, og 80 betjente blev såret.

Indiens regering optrapper sikkerheden i hovedstaden New Delhi, efter at politi og titusindvis af landmænd tirsdag stødte sammen under dødelige protester.

Det skriver BBC natten til onsdag dansk tid.

En person døde, mens over 80 betjente blev såret, da demonstrationer mod omstridte reformer af landbruget udviklede sig voldeligt.

Derfor har regeringen sendt paramilitære styrker til hovedstaden for at opretholde ro og orden.

Det oplyser embedsmænd i indenrigsministeriet ifølge BBC.

De mange landmænd havde før protesterne ligget i lejr uden for New Delhi i næsten to måneder.

Tirsdag kørte de så gennem politiets afspærringer.

Billeder viser ifølge BBC, hvordan flere landmænd angreb politiet med kæppe og jernrør, mens politiet svarede igen med tåregas og knipler.

Nogle af landmændene stormede også byens historiske Røde Fort, der er på Unescos verdensarvsliste.

Volden overskyggede Indiens fejring af Republikkens Dag, der normalt markeres med store militærparader.

Landmændene kæmper ifølge nyhedsbureauet Reuters mod nye love, som de siger vil hjælpe opkøbere af landbrugsprodukter, mens landmændenes vilkår forringes markant.

Landmændene vil have stoppet de omstridte reformer. Regeringen har tilbudt at udskyde dem i 18 måneder. Det blev i sidste uge afvist af demonstranterne.

Politiet i New Delhi siger i en meddelelse ifølge BBC, at det kun skred ind tirsdag, fordi de mange landmænd brød betingelserne for deres anmeldte demonstration.

Omvendt beskylder flere landbrugsforeninger politiet for at eskalerede volden.

- Når du angriber fredelige protester, så vil regeringens problemer uden tvivl forværres, siger fagforeningsleder Kawalpreet Singh Pannu ifølge nyhedsbureauet AFP.

Landmændenes protester udgør en af de hidtil største udfordringer for premierminister Narendra Modi, siden han kom til magten i 2014.

BBC-artikel
  • Farmers protest in New Delhi
    Titusindvis af landmænd protesterede tirsdag mod landbrugsreformer i Indiens hovedstad, New Delhi. En person mistede livet, mens 80 betjente blev såret. Foto: Adnan Abidi/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
112

Voldsom brand ved motorvejen

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen