Afgørende FN-forhandlinger er i gang om det delte Cypern, og et stridsemne er de 30.000 tyrkiske soldater.
Mens der er store forhåbninger om, at en politisk løsning er på vej om den delte ø Cypern, så stiller Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, en række krav.
Han siger, at en løsning uden Tyrkiet ikke vil føre til noget. At det er udelukket, at de 30.000 tyrkiske soldater på den tyrkisk-cypriotiske del af øen vil blive trukket hjem.
- Vi har fortalt Cypern og Grækenland, at de ikke skal forvente en løsning uden Tyrkiet som garant. Vi vil være der for altid, siger han.
Omvendt lader den græsk-cypriotiske præsident, Nicos Anastasiades, forstå, at de tyrkiske soldater skal væk, hvis det skal ende med en genforening af de to cypriotiske enheder.
- Vores position er den samme. At vi må enes om tilbagetrækning af den tyrkiske hær, siger han.
Cypern har i årtier været et stridspunkt mellem Tyrkiet og Grækenland. Øen fik sin selvstændighed i 1960, men blodige uroligheder mellem de to befolkningsgrupper i 1963 fik FN til at sende fredsbevarende styrker. Det var en mission, som mange hundrede danske soldater deltog i.
I 1974 forsøgte græsk-cypriotiske grupper at tage magten ved et kup. Det fik Tyrkiet til at sende en stor hærstyrke til den nordlige tyrkisk-cypriotiske del af øen. Herfra frøs konflikten, og de to halvdele har været helt adskilt.
Torsdag blev der i den schweiziske by Genève taget hul på de afsluttende forhandlinger om en løsning. Her deltager Tyrkiet også.
- Vi bevæger os meget tæt på, hvad forliget skal være, sagde FN's nye generalsekretær, António Guterres.
Den græsk-cypriotiske præsident Anastasiades og den tyrkisk-cypriotiske leder, Mustafa Akinci, var mødt op til mødet i Genève.
Cypern blev formelt medlem af EU i 2004, men EU-reglerne er suspenderet for den tyrkiske del af øen. Den daværende græsk-cypriotiske regering blev beskyldt for at sabotere et samlet Cypern i at blive en del af EU.