Annonce
Udland

Irakiske kurdere stemmer om uafhængighed trods modstand

Kurderne har siden 1991 haft et selvstyreområde i Irak. Men mindretallet ønsker en uafhængig stat.

Irakiske kurdere, der bor uden for landets grænser, er lørdag begyndt at afgive deres stemmer i en omstridt afstemning om uafhængighed.

Det rapporterer det kurdiske medie Rudaw ifølge nyhedsbureauet dpa.

Kurderne har siden 1991 haft et selvstyreområde i Irak. Men står det til mindretallet, skal området gøres til en selvstændig stat.

Kurdiske udvandrere i Kina er de første, der stemmer. Afstemningen sker online. Og det er muligt at stemme i tre dage, oplyser Shirwan Zirari, talsperson for den kurdiske valgkommission.

- Det er nødvendigt at have et dokument, der beviser irakisk nationalitet for at stemme, siger han til det irakiske medie Alsumaria News.

Han tilføjer, at det er uklart, hvor mange irakiske kurdere, der bor i udlandet.

Afstemningen skal efter planen finde sted mandag i Irak.

Den irakiske regering er imod afstemningen, som den kalder forfatningsstridig.

Mandag beordrede landets højesteret valget annulleret.

- Højesteret har udstedt en ordre om at suspendere valget 25. september, indtil den (domstolen, red.) har undersøgt klager om, at denne folkeafstemning strider imod forfatningen, skrev domstolen i en udtalelse.

Iraks parlament har desuden stemt for at afvise den kurdiske afstemning.

Også Iraks naboer Tyrkiet, Iran og Syrien følger med bekymring udviklingen, fordi landene frygter, at idéen vil sprede sig til deres egne kurdiske mindretal.

Men også lande som USA og Storbritannien har advaret mod afstemningen, og FN's Sikkerhedsråd har påpeget, at den kan have "en potentielt destabiliserende effekt".

Lørdag skulle den kurdiske leder i Irak, Massoud Barzani, have holdt et pressemøde.

Her var forventningen, at han ville meddele, om folkeafstemningen definitivt vil finde sted mandag.

Men lørdag formiddag stod det klart, at pressemødet bliver skubbet.

- Pressemødet finder sted søndag. Tid og sted vil blive offentliggjort senere, udtaler Barzanis kontor ifølge AFP uden at uddybe yderligere.

Samtidig er en delegation fra den kurdiske regionale regering lørdag på vej mod Bagdad for at indgå i dialog med den irakiske regering.

- Delegationen vil drøfte afstemningen, men den vil stadig finde sted, siger Hoshyar Zebari, der er Marzanis rådgiver, til nyhedsbureauet Reuters.

- Vi har sagt, at vi vil tale med Bagdad før, under og efter afstemningen.

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele