Annonce
Udland

Iraks hær rykker frem mod Mosul i overraskende højt tempo

- Styrkerne rykker hurtigere frem mod byen, end vi havde ventet. Det går også hurtigere, end vi havde planlagt, siger Iraks premierminister, Haider al-Abadi, om offensiven i Mosul. Foto: AP

Soldater fra Irak nærmer sig Mosul, siger regeringschef. Frankrig advarer om jihadisters flugt til Syrien.

En stor offensiv mod Islamisk Stat i Mosul skrider frem i et overraskende højt tempo.

Det bekræfter Iraks premierminister torsdag morgen, efter at USA forleden gav udtryk for det samme.

- Styrkerne rykker hurtigere frem mod byen, end vi havde ventet. Det går også hurtigere, end vi havde planlagt, siger Haider al-Abadi på en videoforbindelse til et internationalt møde i Paris om missionen.

Udenrigsministre fra en række lande i Europa og Mellemøsten er samlet i den franske hovedstad for at drøfte, hvordan man kan skabe fred og stabilitet i Mosul, når Islamisk Stat (IS) er væk.

Den franske præsident, François Hollande, er bekymret over efterretninger om, at soldater fra Islamisk Stat flygter til gruppens syriske højborg i Raqqa.

Det er afgørende, at man får stoppet denne strøm af jihadister mod Syrien, slår Hollande fast.

Syriens regering beskyldte tidligere på ugen USA for at have en plan om at lade jihadisterne flygte sikkert ind i Syrien.

Regeringen i Damaskus gav ingen nærmere forklaring på, hvorfor USA skulle ønske at styrke IS i Syrien. USA bekæmper også IS i Syrien.

Iraks hær og kurdiske styrker sagde tirsdag, at de har erobret 20 landsbyer nær Mosul.

I juni 2014 erobrede IS Mosul, mens den irakiske hær flygtede ud af byen.

Hærens flugt skete i stor hast, og IS fik ved den lejlighed fat i en stor mængde amerikanske våben.

Flere eksperter og iagttagere har advaret om, at en ny svær situation kan være i vente, hvis man får drevet Islamisk Stat på flugt.

Irak er fortsat præget af sekteriske spændinger mellem shiaer og sunnier.

Ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal flager de irakiske styrker ved Mosul fortsat med shiitiske flag fra deres kampvogne.

Det opfattes som provokerende for beboere i byen og området, som traditionelt har været domineret af sunnier.

Abadi understreger på mødet i Paris, at Irak står samlet. Han peger på samarbejdet med de kurdiske styrker som et udtryk for dette.

  • Mideast Iraq Mosul
    - Styrkerne rykker hurtigere frem mod byen, end vi havde ventet. Det går også hurtigere, end vi havde planlagt, siger Iraks premierminister, Haider al-Abadi, om offensiven i Mosul. Foto: AP
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem